37 / 345
T I D E N T I L 1 8 0 1
19
modgaaende Paavirkning, mest en kort Tid hos Vaisenhuspræsten
Birch, medens den særlig fremragende Bastholm, hvis Prædikener
de kendte og elskede fra Barndommen, som Hofpræst ikke lod sig
høre offentligt efter Christiansborgs Brand. De hørte mest de tyske
Præster ved St. Petri og reformert Kirke.
Blandt det første akademiske Aars Fag var Filosofi, som de hørte
hos Professorerne Riisbrigh (1731— 1809) og Gamborg (1753
1833). De fik allerede herved noget Kendskab til Kants Filosofi,
hvortil begge Lærere stillede sig velvilligt, og som i et i 1795 be
gyndt „Repertorium for Fædrelandets Religionslærere“ hævedes til
Skyerne. Andre Fag var de lærde Sprog, Historie, Fysik, Astronomi
og Mathematik; som sædvanlig hjalp de hinanden, alt eftersom
Fagene laa for dem. Den filosofiske Eksamens to Prøver blev af
dem begge bestaaet med Udmærkelse. I den følgende Vinter 1795—
96 var Anders Sandøe i Rudkøbing, og efter hans nærmeste Om
givelsers Ønske prædikede han her nogle Gange i Byens Kirke,
hvortil dengang allerede examen artium gav Adgang, samt to Gange
for en nærboende Landsbypræst i dennes Forfald. Men han mener
selv, at hans Prædikener maa have været uden Gehalt, selv om
Tilhørerne var tilfredse, da hans religiøse Overbevisning var kold
og vaklende. Han stod nu paa Skillevejen mellem det teologiske
og det juridiske Studium. Efter det oplyste om hans aandelige
Stade kunde hans eget Valg næppe være tvivlsomt, og Faderen har
vel agtet hans Selvbestemmelse.
Ørsteds Paabegyndelse af det juridiske Studium i Foraaret 1796
faldt sammen med en Fornyelse af dettes filosofiske Grundlag, idet
den unge Professor J. F. W. Schlegel samtidig begyndte at fore
drage Naturretten efter Kants Filosofi. Som sin faa Aar forinden
afdøde Svoger Chr. Hornemann, Kants første Discipel ved Univer
sitetet (hvis Søster var gift med Birckner og senere med J. Collin),
var Schlegel overbevist om denne Filosofis Urokkelighed særlig
som Moralens og Naturrettens Fundament, og han tændte Begej
stringsluen hos en Kreds af sine Tilhørere hvoriblandt Ørsted. Hvad
der greb dem, var Moralprincipet med dets Lære om Agtelse for
Pligt som den eneste Drivfjeder til de menneskelige Handlinger,
der kunde give dem nogen Værd. Endvidere Udviklingen om Fri
hedens Væsen som Begrundelse for de menneskelige Handlingers
2
*