39 / 345
T I D E N T I L 1 8 0 1
2 1
Pris for den æstetiske Opgave; han gik derpaa i Gang med den
medicinske Opgave og vandt paany i 1798 en Guldmedaille (og
allerede den 5. Sept. 1799 blev han Dr. ph il.). Anders Sandøe
kunde ikke staa tilbage! Arbejdet førte ham efterhaanden ud i saa
vidtstrakte Studier, at han mistvivlede om et gunstigt Udfald, men
Censorerne Riisbrighs og Gamborgs Bedømmelse var særdeles gun
stig. Afhandlingen rostes for Tydelighed, Grundighed og Udførlig
hed, der vidnede om Forfatterens gode Kritik og udbredte Litte
raturkendskab, især hvad de nyere filosofiske Skrifter angik4).
Mundtlig opfordrede de ham til at lade Afhandlingen trykke. Dette
skete, og efter nogen Omarbejdelse, der forøgede Omfanget, udkom
den i 1798 i to Bind paa 310 og 162 smaa Sider med Fortale da
teret 25. Juli.
Dette det tredje og sidste af hans juridiske Studieaar havde lige
som de tidligere for en ikke ringe Del været beslaglagt af filosofiske
Interesser. Tillige havde han jo at skrive i Repertoriet, og som
Særtryk heraf udkom „Religionsbladet Jesus og Fornuften for F ilo
sofiens Domstol“, der var et Forsvar for Kants Pligtlære overfor
Otto Horrebow, altsaa en Fortsættelse af hans Disputer med teolo
giske Studenter. Med sin Jernflid og sit hurtige Nemme havde
han alligevel naaet, uden Brug af Manuduktør, at yde de juridiske
Fag, hvad de havde Krav paa, ikke særlig i romersk Ret men
navnlig i den danske; i Nørregaards System havde han paa gennem-
skudte hvide Blade samlet talrige Citater og egne Noter. Som født
Lærer havde han hermed forenet Vejledning dels til filosofisk
Eksamen dels af „danske Jurister“, og inden han selv afsluttede
Studiet, bragt tre saadanne til Eksamen med bedste Karakter. Selv
bestod han i Januar Kvartal 1799 begge den juridiske Eksamens to
Prøver med Udmærkelse, hvilket ikke var opnaaet af nogen siden
Universitetsfundationen af 7. Maj 1788. „Naar jeg overvejer,“ skri
ver han senere 5), „hvad de Aar, som ligger imellem min filosofiske
og min juridiske Eksamen, har bidraget til min Uddannelse i flere
Retninger, kan jeg ikke andet end anse dem for vel anvendte“.
Rammerne om Brødrene Ørsteds daglige Liv i denne Tid blev
trukket af deres beskedne Kaar og flittige Arbejde. Som beslægtede
med Stifteren af Ehlers’ (da kaldet Ehlersens) Kollegium fik de
allerede 4. April 1795 Bolig her som Kontubernaler, og senere
boede de sammen paa Hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde.