![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0041.jpg)
et halvt Aar efter præsterede han en Række selvstændige Udarbej
delser under Konkurrencen. Det var da ogsaa over Evne, og just
Dagen, før Opgaverne tildeltes Konkurrenterne, blev han angrebet
af et heftigt Nervetilfælde, der hæmmede ham en hel Del under
Forberedelsen, selv om han gennemførte sine Forelæsninger. A lle
rede to Aar forinden havde han haft en haardnakket „Nervefeber ,
og denne Gang trak den langvarige Eftervirkninger efter sig. Han
plagedes i flere Aar af Ængstelighed og Svimmelhed, der efter
nogenlunde at være overvundet lejlighedsvis kunde komme igen.
Efter Kants Forskrifter om sygelige Følelsers Bekæmpelse ved
Viljesanspændelse stræbte han efter bedste Evne at neddæmpe
Svagheden. Men det gik langsomt baade paa Grund af Anstrængel-
sen ved Forelæsningerne og formedelst den ham tilraadede Brown-
ske Medicin (Madeira og China), indtil omsider en ældre Læge
forandrede denne Diæt. Imidlertid sagtnede han næppe væsentlig
sit sædvanlige Arbejdstempo, men hans Virksomhed gik efter Aaret
1800 ikke længere aktivt i filosofisk Retning, selv om han stadig
med Interesse fulgte Bevægelserne i den filosofiske Verden. „Efter-
haanden,“ siger han, „tabte jeg min Tro paa gennem Spekulationen
at komme til den sikre og klare Erkendelse af de højeste Sandheder,
som jeg deri havde søgt.“ Til Fichtes Filosofi havde han oprindelig
fattet store Forventninger, men disse tilfredsstilledes ikke af dens
senere Udformning, og det kan med det samme bemærkes, at han
ikke søgte at gøre Bekendtskab med hele den senere tyske filosofiske
Litteratur8). „Jeg vil ellers gerne tro,“ tilstaar han, „at der af
Anlæg for Filosofien kun har været givet mig det logiske og mo
ralske Element men ikke det egentlig spekulative.“ Hans Studier
drejede sig nu især om Lovgivningsfaget og Statsøkonomien, de
vigtigere fremmede Retsinstitutioner og de frugtbareste Partier af
den romerske Ret. Men desuden fulgte han den almindelige Litte
ratur over Dagens Æmner baade de politiske og de æstetiske her og
i Tyskland (Brødrene Schlegels „Athenæum“ ). Schiller, Goethe og
Shakespeare fængslede ham, tildels i Oehlenschlægers Oplæsning.
Dette var Vennens Bidrag til hans Aandsudvikling, efter at Ør
stederne havde vejledet Skuespilleren til Studentereksamen og et
Studium, der ganske vist ikke lod ham glimre mellem Ørsteds
Manuducenter, men som blev Overgangen til hans litterære Pro
duktion. Denne blev noget senere baade en Kilde til Berigelse for
T I D E N T I L 1 8 0 1
23