AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1

met deres oprindelige Undervisnings religiøse Retning — Anders

Sandøe skrev ugentlig en Prædiken, som blev leveret til Moderen

— udsattes de henimod Slutningen af Opholdet i Fædrenehuset

for Indflydelser af modsat Art. De holdt selv Nyerups Efterretnin

ger om udenlandsk Litteratur (fra 1793), indeholdende Anmeldel

ser over navnlig tysk fritænkersk eller rationalistisk Litteratur; de

havde læst Frederik II’s Skrifter, og hos Forældrene kom til Sta

dighed en Mand (Landinspektør), der i Religion, Moral og Politik

havde og ytrede alle de i Aarhundredets Slutning i Mode værende

frie Anskuelser. Han tiltrak Børnene ved sin Dannelse og livlige

Omgangsform, gav dem Smag for adskillige Digterværker, hvoraf

han havde mange tyske i sin Bogsamling, og svækkede ikke lidet

deres religiøse Forestillinger uden dog at kunne faa nogen afgø

rende Magt over dem. Nogen egentlig Imødegaaelse af deres Tvivl

kunde deres andre Omgivelser ikke yde. Brødrene delte iøvrigt

Omgivelsernes Sværmeri for Begreberne om Frihed og Lighed, sær

lig forsaavidt dette vendte sig mod Fødselsfortrin. Købstadens egen

Rangforordning mellem Købmænd og Haandværkere tænkte der

imod ingen paa at anfægte.

I Efteraaret 1793 regnede Brødrene ud efter Skoleforordningen,

at de næste Aar vilde kunne blive Studenter, og det følgende For

aar forlod de Rudkøbing for ved et halvt Aars Privatundervisning

at naa frem til examen artium. Denne bestod de begge med bedste

Karakter i 1794, Anders Sandøe altsaa endnu ikke 16 Aar gammel.

Inde i Hovedstaden, hvor de mødte „med ikke ringe Fængsom-

hed for de religiøse og politiske Forestillinger, som til den Tid

gjorde sig gældende“, havde den franske Revolution tændt Svær

meriet for borgerlig Frihed. Som oftest ansaa man Republiken for

den bedste Forfatning, Enevælden for den næstbedste, men et ind

skrænket Monarki som det engelske for den ringeste Statsform. For

danske Forholds Vedkommende erkendte man imidlertid i Reglen,

at Enevælden udøvedes paa en fuldt tilfredsstillende Maade, dog

gjaldt dette ikke helt Trykkefriheden. Af Kristendommen lod Op

lysningen især blandt de yngre kun Sædelæren gælde og dette kun

som en Støtte for de i og for sig rigtige Leveregler. Ortodoksien

behandledes i Litteraturen med Haan eller Medynk, og en enkelt

af deres akademiske Lærere virkede af alle Kræfter mod Aaben-

baringstroen. Ved at høre Byens Præster fik de ikke nogen kraftig