AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 0 1

1 7

denne Pugeskole, som Ørsted kalder den, førte til, at ikke blot

deres yngre Søskende men ogsaa andre Børn af ansete Familier

sendtes til Parykmagerens, hvis efterhaanden umoderne Haand-

værk afløstes af Skoleholderi. De fik fra deres 7— 8 Aar tillige

Undervisning i Latin af skiftende Lærere og ikke de bedste, og

en Student fortsatte med de akademiske Videnskaber, efterat de i

1789 var taget af Skolen for at gaa Faderen til Haande i Apo

teket, hvor en Medhjælper savnedes. Det var dog nærmest kun

Hans Christian, der blev beskæftiget hermed. Anders Sandøe fik

bl. a. fat paa Nørregaards Naturret og tilegnede sig Indholdet

med den glubende Interesse, hvormed de overhovedet kastede sig

over deres noget tilfældige Læsning. Den forannævnte Vicelands-

dommer Jørgensen, der kom hos Forældrene, eksaminerede ham i

det læste, der iøvrigt paa forskellige Punkter — saasom naar Sand

hedspligten ikke opstilledes som aldeles ubetinget, og naar der

sagdes at være mindre Betænkelighed ved indskrænkende end ved

udvidende Fortolkning — havde vakt Drengens kritiske Forundring,

uden at Juristen, der holdt paa det i Bogen foredragne, kunde løse

hans Tvivl. Denne Mand fik i det hele Interesse for Brødrenes

Uddannelse og underviste den ældste i Fransk, den yngste i En

gelsk, hvorpaa de gensidig lærte den anden det andet Sprog, saa

at hver af dem fik læst en Bog paa hvert Sprog, inden de forlod

Hjemmet. Medens Oldenburg ikke blev træt af at lovprise alt tysk

særlig sin Fødeby Lübeck, havde de som akademisk Lærer en

Nordmand af fremragende Nationalstolthed og opfyldt af Foragt

for alt dansk. I sin ødanske Fødeby fik Ørsted da tidlig kraftige

Indtryk af Monarkiets norske og tyske Bestanddele, og han finder

i sine Erindringer Anledning til at afvise den Opfattelse, at han

herved skulde være ført ind paa en ukritisk Beundring af det tyske.

Han omtaler da ogsaa fra Barndommen Læsning af Baggesen,

Ewald, P. A. Heiberg og Riegels. Til Oldenburgs legendariske Be

retninger om gudelige Bøgers Evne til at trodse Ild og Vand,

om Frederik II’s Gudfrygtighed og om Lübecks Storhed havde

Brødrene tidlig paa Grundlag af anden Læsning taget deres selv

stændige skeptiske Standpunkt, og den hypokondre Nordmands

Særheder kunde heller ikke faa nogen varig Indflydelse paa dem.

Medens Paavirkningen i Hjemmet og den senere Undervisning

efter Guldbergs „Naturlige og aabenbarede Religion“ havde frem-

Ørsteds Biografi