44 / 345
26
T I D E N T 11 1 8 0 1
Recensenten megen og ren Fornøjelse. De velvalgte Stykker af Jesu
Morallærdomme har tjent til at forhøje hans Ærbødighed for denne
Verdens store Lærer.“ Vejen mod det religiøse gik altsaa for ham
gennem Forstaaelsen af det moralske, dette opfattet intellektuelt
og viljesmæssigt som Pligtbevidsthed. Den psykologiske Opfattelse
er behersket af Ideen om Menneskene som ensdannede Fornuft
væsener, værende i Besiddelse af en fri Vilje. Denne besidder Evne
til at afbryde Naturaarsagernes Række og selv begynde en ny
Række af Aarsager d. e. transcendental Frihed (ubetinget Kavsali-
tet) ifølge den Kantiske Sondring mellem Menneskets empiriske
og intelligible Karakter. Det var dette moralteologiske Standpunkt,
der skilte Ørsted fra Horrebow. For Ørsted selv betegnede denne
Tid en Afklaring henimod større Overensstemmelse med hans Barn
doms og første Ungdoms Kristentro13).
Dette personlige Standpunkt blev altsaa foreløbig Frugten af
hans saa vedholdende drevne moralfilosofiske Studier, der iøvrigt
havde bundfældet sig i Prisafhandlingens Søgen efter Dydslærens
Princip, hvilket er Skriftets Hovedindhold. Bestemmelsen skete med
Tilslutning til Kant, saaledes at det etiske Princip — „den indvortes
Lovgivning“ — fik følgende Formel: Handl af Agtelse for Pligt
efter saadanne Maksimer som kvalificerer sig til en almindelig
Lovgivning, medens Retsprincipet bestemtes saaledes: Enhver Hand
ling er ret, efter hvis Maksime enhvers fri Vilkaarlighedsevne kan
bestaa med alles Frihed efter en almindelig Lov. I Udviklingen
om, hvorledes Moralens — ogsaa betegnet som den rene praktiske
Fornufts — Drivfjeder virker, er Ørsteds ikke saa ensidig som sit
store Forbillede, at han kun skulde anise Handlingen for sædelig
god, naar den moralske Lov virker paa en smertevækkende Maa
d e 14). Hvorledes den moralske Lov kan virke paa denne Maade
(som Drivfjeder), er, hedder det, for os uforstaaeligt, idet det usan
selige her virker ind i det sanselige. Men ikke blot ren Agtelse for
Pligt ogsaa Udsigten til den Sjælero, som en god Samvittighed
giver, og den rene moralske Religion er ægte Drivfjedre til Dyden,
da de har deres Oprindelse fra hin Agtelse.
Den unge Ørsted havde allerede i disse Aar paa en højst ud
viklende Maade haft Lejlighed til særlig som Anmelder at udtale
sig om en Mængde forskellige Spørgsmaal navnlig ogsaa juridiske
og retsfilosofiske, ganske vist som oftest uden at levere sin egen