48 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
I.
L Ø B E B A N E S OM D OMME R .
A R B E J D S F O R H O L D OG P E R S O N L I G E
F O R H O L D I R E T T E R N E
Under dette Tidsafsnit falder den første Fase af Ørsteds Em
bedsliv, hans 12-aarige Tjeneste i Hof- og Stadsretten, Landsover-
retten og Højesteret. Idet Ørsted i en saa ung Alder blev Embeds
mand ved Retsplejen, kom han tidlig til at opleve det praktiske
Retsliv og se den positive Ret ikke i abstrakt Skikkelse som i Lov
bogen og hos Skribenterne, men konkret som den virker i Daglig
livet. Og da han ingenlunde var tilsinds for Embedsgerningens
Skyld at nedlægge Pennen og viste sig at være i Stand til at ved
ligeholde sin Forfattervirksomhed, saa gik ogsaa denne ind under
nye og lykkelige Vilkaar ved at faa Del i den Sikkerhed i Op
fattelsen, som kun Selvsynet og Erfaringen kunde give.
Naar Ørsted ikke var kommen til Universitetet, maatte en An
sættelse som Assessor i Hof- og Stadsretten, eventuelt i Politiretten,
eller som Protokolsekretær i Højesteret være hans nærmeste Maal,
og Forholdene tillod ham allerede paa dette Tidspunkt at gøre sig
Haab om den førstnævnte af disse Stillinger. „Det var paa den
Tid ikke sjældent,“ skriver h a n 1), „at ganske unge Mænd blev
ansat som surnumerære Assessorer i Hof- og Stadsretten. Faa Aar
forhen havde der paa een Gang været fire om ikke fem saadanne
Assessorer, og disse, der var ulønnede, havde Størstedelen ved
deres Ansættelse været omtrent i hin Alder eller dog kun ganske
faa Aar ældre. Denne Mængde af surnumerære Assessorer var dog
nu ophørt, og det blev i 1800 besluttet, at der kun skulde være
een saadan, og at han skulde nyde den vistnok meget ringe Gage
af 200 Rdl. Denne Post blev første Gang besat med daværende
cand. jur. nu Konferensraad og Højesteretsassessor Lassen.“ Efter