![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0049.jpg)
T I D E N T I L 1 8 1 3
31
at have været surnumerær Assessor i nogle Maaneder blev Lassen
7. April 1801 virkelig Assessor i Retten. Den 29. Maj s. A. ansattes
Jens Kragh Høst, der havde været Hof- og Stadsretsprokurator og
derpaa et Aars Tid Protokolsekretær i Højesteret, som Assessor,
og samme Dag fik Ørsted sin Udnævnelse til surnumerær Assessor.
Foran Lassen stod Bredo Henrich von Munthe af Morgenstierne,
der efter 5 Aars Tjeneste som surnumerær var blevet virkelig As
sessor i 1800. Disse fire unge Dommere Morgenstierne, Lassen,
Høst og Ørsted, henholdsvis 27, 24, 29 og 22 Aar gamle, skulde
faa en Del med hverandre at gøre i den første Tid; Lassen og
Høst vil erindres som Deltagere i Adjunktkonkurrencen, Høst ogsaa
fra Philosophisk Repertorium, de var begge livligt litterært inter
esserede. Noget helt enestaaende var Ørsteds tidlige Embedsansæt
telse altsaa ikke, men efter sine jævne borgerlige Forhold maatte
han dog se den som en Anerkendelse af sin særlig smukke aka
demiske Fortid og sin Forfattervirksomhed særlig Skriftet om Tryk
kefrihed, som navnlig selve Chr. Colbjørnsen ytrede sig særdeles
gunstig om, da han som Ansøger gjorde de Kancellideputerede sin
Opvartning 2) .
Unægtelig manglede han praktisk Uddannelse, naar han lige fra
Studerekamret og Skrivepulten ansattes i Dommerembede, hvori
der iøvrigt laa Dispensation fra hans manglende Aar i Fuldmyn
dighedsalderen 25 Aar, men andre havde været i samme Tilfælde.
Desuden havde han lige siden Vinteren 1796—97 deltaget i det
„juridisk-praktiske Selskabs4 Øvelser i processuel Behandling af
konstruerede Retstilfælde3). Han havde der øvet sig som Sagfører
og Dommer ved Selskabets „Underretter44, gjort Prøve i mundtlig
Procedure ved dets „Overret44 og var straks som Kandidat blevet
valgt til „Assessor4 i Overretten, hvor han voterede, naar han ikke
procederede. Selskabet havde netop en Blomstringstid ved Delta
gelse af flere dygtige tildels ældre Medlemmer, hvoraf han næv
ner Præsidenten Hurtigkarl, Højesteretsadvokat Rosenstand-Goiske,
Kongslev (senere Generaldecisor), C. F. Lassen4) og Bilsted (Del
tager i Adjunktkonkurrencen, senere General fiskal). Foruden at
han altid interesseret havde fulgt, hvad der blev trykt om Rets-
sager, kendte han, hvad der fandtes af denne Slags i Litteraturen
saasom en Del Fakultets Responsa, Procedurer og Domme og
„fremfor alt Stampes med saa skarp og sund Dømmekraft affat