AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

der havde begaaet forskellige Misligheder, hvorfor han blev straf

fet, og uden at være delagtig heri var Høst kompromitteret. Han

udfoldede siden en rastløs Virksomhed som Udgiver af forskellige

Tidsskrifter og Ugeblade og udgav historiske Arbejder om Chri

stian VH’s Tid. Sammen med Baggesen, Nyerup og Pram havde han

allerede i 1796 stiftet Skandinavisk Litteraturselskab, og han vir

kede stadig for skandinavisk Fællesskab; i 1819 erholdt han en

Ventepenge af Statskassen. Ørsted mødte ham senere paa juridisk

Grund, da Høst ved Reformationsfesten havde erhvervet en juri

disk Doktorgrad paa en Afhandling om mundtlige Ærefornærmel

ser i dansk Ret, der fremkaldte nogle Bemærkninger af Ørsted om

dette Æmne11). Høst, der døde 1844, var Fader til Historikeren

Schiern.

Med anden Aargang sluttede Maanedstidenden, men den førtes

straks videre i ganske samme Spor nemlig som „Juridisk Arkiv“ .

Et Tidsskrift af dette Navn men af rent videnskabeligt Indhold

var Aaret forud begyndt med den juridiske Professor Chr. Krohg

som Udgiver. Da Krohg i 1804 drog til Norge som Assessor i

Trondhjems Stiftsoverret, overtog Ørsted Arkivets Fortsættelse fra

Nr. 3 og førte det frem til 1812, da det sluttede med Nr. 30, hvor-

paa Protokolsekretær Rothe i Højesteret udarbejdede udførligt Re

gister dertil. Umiddelbart efter paabegyndte Ørsted „Nyt juridisk

Arkiv“ som en ny Række. Efter 1820 blev Navnet „Juridisk Tids

skrift“ ligeledes under Redaktion af Ørsted, indtil han i Maj 1830

tog Afsked med sine Læsere for at lade Tidsskriftet gaa videre

med Kolderup-Rosenvinge, P. Bang og L. J. Holm som Udgivere.

Det i 1824—31 udkomne „Arkiv for Retsvidenskaben og dens An

vendelse“ er anden Udgave af Juridisk Maanedstidende og Juri

disk Arkiv. Ørsted havde saaledes i c. 29 Aar været den, der sør

gede for at levere Læseverdenen Oplysninger om Domspraksis,

denne saare vigtige Retskilde for det praktiske Liv. Den Ørstedske

Tidsskriftsrække vedblev dog gennem hele sit Forløb kun at være

den københavnske Domstols Organ; Viborg Landsoverret kom ikke

med. Vi kan, som det tilstrækkelig fremgaar af det oplyste, ikke

vindicere Ørsted Æren for at have begyndt dette betydningsfulde

Oplysningsværk. Forholdet er overhovedet ikke det, at dansk ju

ridisk Kultur i højere Form først er begyndt med Ørsted. Men

eengang kommen ind i Arbejdet paatog han sig at holde det i