59 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
41
II. A R B E J D E S OM D O M M E R
Efterat der nu er givet et Billede af de Forhold, hvorunder Ør
steds Dommervirksomhed i det ydre fremtraadte, skal det være Op
gaven at betragte selve hans dommermæssige Arbejde. Retternes
Arkiver tillader os at faa Rede paa, hvorledes Ørsteds Deltagelse
deri formede sig, hvor han førte sine Anskuelser igennem, og hvor
dette ikke lykkedes ham, om han fastholdt sine Meninger eller
ændrede dem, og hvilke hans Tendenser var i Sammenligning med
andre Dommeres. Det lader sig dernæst undersøge, hvorvidt hans
Arbejde med visse Retstilfælde har givet ham Impulser til litterær
Behandling af vedkommende Æmner, og hvorledes dette har virket
videre frem. Men endelig giver en Syslen med Retssagerne et B il
lede i konkret Form af den hele samtidige Retstilstand, som Ør
sted paa saa mange Punkter var med til efterhaanden at omdanne.
Da den samlede Behandling af Ørsteds litterære Indsats i hans
Dommerperiode skal gives senere, gaas der dog foreløbig ikke dy
bere ind paa denne. Jeg kan i det hele for dette Afsnits Vedkom
mende henvise til min Bog „Anders Sandøe Ørsted som Dommer“
(1928), hvori Æmnet er behandlet med større Udførlighed; ved
Hjælp af Indholdsoversigten og Domslisten i denne Bog vil man
let deri kunne supplere nedenstaaende Fremstilling.
For Oversigtens Skyld vil det være hensigtsmæssigt at foretage
en systematisk Inddeling, og der begyndes da her med det
stra ffe
retlige,
idet der til Indledning skal kastes et Blik paa den da fore
liggende Lovgivningstilstand14). Grundlaget for Retsanvendelsen
var stadig D. L. 6. Bog, selv om en Del Anordninger havde til
føjet Ændringer heri, og Lovbogens Straffesystem, der ikke var
fremmed for den Tanke, at Straffen skal forsone den guddomme
lige Retfærdighed og afvende Guds Straffedomme fra Land og
Rige, eller at Lovgiveren er bunden ved positive guddommelige
Love f. Eks. til at straffe forsætlig Drab med Livstraf, var kende
lig utidssvarende. Lovgiveren havde senere udtalt sig om Straffe-
øjemedet paa en mere moderne Maade, som kunde have Betydning
for Domstolene indenfor deres Frihedsomraade, nemlig ved Reskr.
16. Maj 1760, der indeholder Instruks til Udarbejdelse af en is
landsk Lovbog: „Straffene bør være passende efter Misgerningernes