58 / 345
40
T I D E N T I L 1 8 1 3
i sin fuldeste Udvikling, og som med Respekt for Lærdom forbandt
en ikke mindre Respekt for Erfaring og Tradition, at komme ind
i det lukkede Land, som Højesteret var. Han traf der Mænd, der
vel kunde kalde disse Følelser til Live hos ham, først og fremmest
Rettens Justitiarius Christian Colbjørnsen, den af samlevende Ju
rister han har set op til med størst Beundring. Det blev dog kun
i kort Tid, han kom til at nyde godt af et Samarbejde med Col
bj ørnsen, hvis energiske og stærkt følende Personlighed træder ty
delig frem ogsaa i hans embedsmæssige Erklæringer og Voterin
ger. Et halvt Aars Tid efter Ørsteds Indtræden maatie den 62-
aarige Justitiarius udeblive paa Grund af Gigtsvaghed, der ved
varede til hans Død 17. Dec. 1814. De øvrige Kolleger var efter
Aldersorden: Knud Holtermann, født 1737, Peter Feddersen, født
1750, N iels Krag Levetzau, født 1756, Peder Hersleb Graah, født
1750, Ole Thestrup, født 1748, Christian Bagger Brorson, født
1762, Adam Gottlob Müller, født 1769, Christian Rafn, født 1762,
Peder Møller, født 1767, Johs. Rosenkilde, født 1765, Adam V il
helm Moltke, født 1785. Af disse var Holtermann og Feddersen
Nordmænd. Førstnævnte, der var den eneste 70-aarige i Retten,
kom altsaa i det meste af vort Tidsrum til at fungere som Justi
tiarius. Colbjørnsens Efterfølger blev iøvrigt Feddersen, der i nogle
Aar havde været ude af Retten som Kancellideputeret, men som
med Anvendelse af et af de da brugelige Forbehold af Sæde var
vendt tilbage ved indtraadt Ledighed. Selv om de andre ikke var
synderlig gamle af Aar, maa det fremhæves, at flere af dem havde
haft Sæde i Højesteret i lang Tid, saaledes Brorson og Müller fra
1800, Rafn og Møller fra 1801, Thestrup fra 1796, Levetzau og
Graah endog fra 1783 og 1784, medens Holtermanns Embedstid
i Retten udgjorde det anselige Aaremaal af 36, alt ifølge Datidens
tidlige Alder for Indtrædelsen i Højesteret, der for adskillige var
Gennemgangsled til anden Embedsstilling. Der er iøvrigt ikke
Grund til i denne Forbindelse særlig at omtale nogen enkelt af
Dommerne. Den, hvis Type syntes at være nærmest ved Ørsteds,
var Brorson, der med Assessorstillingen forbandt et Professorat i
Lovkyndighed og var Forfatter til et bindstærkt Værk om Danske
Lovs Fortolkning.