57 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
39
Det blev ikke nogen særdeles lang Varighed, Ansættelsen i Høje
steret fik. Den 14. April 1813 forelaa Ørsteds Udnævnelse til Kan
cellideputeret, og mod Slutningen havde han et Sygdomsforfald,
der varede over et Fjerdingaar. En lignende Autoritet, som han
havde opnaaet i Overretten, kunde han ikke i Løbet af 2 Aar er
hverve indenfor den højeste Domstol. Men Tidsrummet var dog
langt nok til at gøre ham fortrolig med dette Tribunals Traditio
ner og Arbejdsmaade fremfor alt den mundtlige Procesmaade. Sin
eminente Evne til skriftlig Fremstilling fik han ganske vist ikke
Brug for i Rettens præmisløse Domme, men ogsaa i mundtlig
Fremstilling var han øvet bl. a. som mangeaarig Manuduktør og
Foredragsholder.
Højesteret, der havde sine Lokaler i Prinsens Palæ („det konge
lige Pallais i Kallebodeme“ ), arbejdede efter Ufredsaarene med
et stigende Antal Sager — danske og norske, de første ikke om
fattende Hertugdømmerne — (i 1811 ialt 258, hvoraf 135 Justits
sager (Straffesager) og i 1812 ialt 280, hvoraf 149 Justitssager)13),
saaledes at alle Aarets 3 Sessioner var fuldt besat med Retsmøder,
der holdtes daglig fra Kl. 9—2 undtagen Lørdag. Lørste Session
varede fra Rettens højtidelige Aabning den første Torsdag i Marts,
da Kongen efter Indvarsling i Gaderne af ridende Herolder med
et stort Følge af ekstraordinære Højesteretsassessorer præsiderede
i et Retsmøde paa Rosenborg Slot og formelt dømte i en borger
lig Retssag, indtil Udgangen af Juni, anden Session fra 1. Oktober
til Jul og 3. Session fra Nytaar til næstsidste Torsdag i Februar,
hvortil kom de overordentlige Sessioner i de sidste Dage af Juli
og August. Naar Sagerne var mundtlig foredragne dels ved Proto
kolsekretærernes Oplæsning af Akterne, som Assessorerne tildels
selv maatte referere ned, dels i Advokaternes frie Foredrag, blev
der straks skredet til Votering af normalt 10 ikke sjældent en eller
to flere Dommere begyndende fra den yngste Assessor. Denne Plads
havde Ørsted hele sin Tid, idet C. F. Lassen, der kom ind i Retten
efter A. V. Moltkes Afgang ved Udnævnelse til Deputeret i Rente
kamret (13. Nov. 1812), først fik Udnævnelse 8. April 1813 og
derfor kun i nogle faa Dage kom til at sidde sammen med Ørsted.
Dennes Arbejde i Retten indbefattet Deltagelsen i skriftlige Sager
har derfor været meget betydeligt og større end i Overretten.
Det maatte være i højeste Grad berigende for Ørsted, der stod