53 / 345
T I D E N T I L 1 8 1 3
35
voterende udarbejdede efter Akterne sit fuldstændige Udkast til
Dom med Sagsfremstilling, Begrundelse og Konklusion. Hele Sagen
cirkulerede derpaa videre til ialt fire eftervoterende i en af Justi-
tiarius bestemt Orden, og disse gav det foreliggende Votum Paa-
tegning om Tiltrædelse eller afvigende Afstemning. Ved en samlet
Forhandling affattedes den endelige Dom.
I Aaret 1802 kom Ørsted, der siden 11. December 1801 var
virkelig Assessor, ind i en litterær Virksomhed af ny Art, der slut
tede sig nøje til hans Arbejde i Retten. Dennes fire yngste Asses
sorer, Morgenstierne, Lassen, Høst og Ørsted, begyndte nemlig Ud
givelsen af et Tidsskrift, kaldet Juridisk Maanedstidende, der skul
de indeholde dels Referater af Domme afsagt i Retten med Eks
trakt af deres Indhold dels juridiske Afhandlinger. Aargangen kom
i to Bind hvert paa 6 Hæfter, saaledes at hvert Hæfte havde sin
særlige Udgiver. Undertiden ses Høst betegnet som Eneudgiver.
Morgenstierne var vel ellers den, som det laa nærmest at anse som
Hovedmanden, idet han i sin Tid straks efter sin Ansættelse som
21-aarig surnumerær Assessor havde begyndt med Udgivelse af
„Kjøbenhavns juridisk-praktiske Maanedstidende“, der meddelte
Hof- og Stadsretsdomme dog kun fra 1795 og det følgende Aar
samt Procedurer i saadanne bl. a. en vidtløftig Proces mod Ud
giveren, hvori denne selv havde skrevet Indlægene. Fra Sjæl
lands og Møns Landsting havde der i mange Aar foreligget Doms
referater gennem Landstingsefterretningerne, der senest udgaves af
Professor i Lovkyndighed ved Sorø Akademi H. N. Nissen, der var
Vicelandsdommer, Landstingshører og Skriver; efter 1796 fortsatte
han dermed i Tidsskriftet „Themis“ til Landstingets Nedlæggelse
i 1805. Der forelaa her et meget smukt Forbillede.
Maanedstidenden, der skulde begynde med Domme fra Januar,
kunde først udsende sit første Hæfte nogle Maaneder ind i Aaret,
og da Professor Nyerup i Kjøbenhavnske lærde Efterretninger ytre
de en vis Forundring herover og tillige anførte lidt af Dommene
særlig en, som han betegnede som „den synderligste“, fremkom en
oplysende Erklæring herom fra Ørsted, der ses endnu ikke at have
opgivet de latinske Vendinger. Han skriver bl. a.: „løvrigt erfarer
man af bemeldte Anmeldelse, at adskillige af Hof- og Stadsrettens
Domme ej er efter Hr. Professorens Hoved, men i saa Henseende
kan jeg ikke med Ære indlade mig med ham . . . men at forsvare
3*