AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 1 3

tiske Værd han sikkert har følt. Han „fandt ikke in jure nogen

tilstrækkelig Grund“, og fra sin Opfattelse af, hvad der var Lov

giverens Mening, lod han sig ikke friste bort af politiske Argu

menter. Allerede ved sit Referat af Dommen var han dog kommen

til den Erkendelse, at det drejede sig om Retsgrunde, idet man

deraf kunde slutte, hvad Kongens V ilje havde været. Den 4. Sept.

1809 skrev Ørsted en principiel Dom, hvori det fastslaas, at De

bitor overfor et Konkursbo kan likvidere sine Tilgodehavender i

dette dog under Forudsætning af, at Fordringen ikke er erhvervet

fra Tredjemand, efterat Boet er taget under Behandling.

Endelig var der Ørsteds Arbejde med

c iv ilp ro cessuelle

Spørgs-

maal. Her var ogsaa et Omraade, hvor han satte Spor ved sin selv

stændige Søgen efter Begrundelse øg Sammenhæng i alt juridisk

Stof, der kom til at foreligge for ham. Procesmaaden var jo uden

for Højesteret den skriftlige og Bevisbedømmelsen formbunden

med Regler for, hvad der skulde til for at udgøre fuldt Bevis, For

skrifter om Vidners Habilitet, Tilvarsling osv., den korporlig af

lagte Ed af Vidner, Syns- og Skønsmænd og Parter spillede en

Hovedrolle. Ørsted, der allerede i en af sine Prøveforelæsninger

havde behandlet Æmnet Benægtelsesed, fik snart Lejlighed til at

reagere overfor den Opfattelse, han mødte i Praksis, at det i Pro

cessen var en Begunstigelse, et beneficium juris, at komme til at

understøtte sin Benægtelse med Ed. Det burde tvertimod opfat

tes som en Begunstigelse for den Modpart, der havde Bevisbyrden

(uden at have været i Stand til selvstændigt at fyldestgøre den),

at kunne kræve Benægtelsen skærpet ved Edsaflæggelse. I Domme

af 4. Nov. 1802 (som Enedommer i Gældskommissionen), af 3.

Okt. 1803, 16. Juli 1804 og 16. Maj 1808 fremførte og gennem

førte han denne Opfattelse i forskellige Anvendelser, saaledes naar

den, der skulde aflægge Ed, var død, hvoraf fulgte, at Producen

ten af en Forskrivning paa Dødsboet saa maatte føre selvstændigt

Bevis for Ægtheden. En Dom af Ørsted af 25. April 1808 præci

serer, at Temaet for en Benægtelsesed ikke kan være andet end

noget faktisk og ikke maa rumme noget juridisk Skøn, i det givne

Tilfælde at der var tilbudt „saadanne Dokumenter og Beviser, som

kunne henføres til og antages for lovbefalet Sikkerhed og Priori

tet“ for et vist Laan; det er klart, at derved vilde Parten blive

Dommer i sin egen Sag. Det er ret karakteristisk for Ørsteds stærke