263 / 314
26
o
passere Revue for sit Blik, og hendes Glæde var da altid fulgt
af en varm og inderlig Tak.
Mandag d. g. Juli var Afslutningshøjtideligheden for Ung-
domsklasseme, og ved denne Lejlighed holdt Professor
Drachmann Hovedtalen, af hvilken jeg (S. 228) har citeret et
lille Brudstykke. Den findes gengivet i sin Helhed i Hoved
programmet fra 1901; her skal jeg kun fremhæve nogle af
de Ord, der sikkert gjorde det stærkeste Indtryk paa alle
tilstedeværende. Professoren paaviste med den ham ejendom
melige Klarhed, hvor levende og opmærksomt Frk. Zahle
havde fulgt hvert Skridt paa de ny Undervisningsbaner, hun
vilde have sin Skole til at betræde, betonede, hvor uhyre
fejlagtig den Opfattelse var, der nu og da blev fremsat, at
hun i sin store Virksomhed og særlig i de studerende Klasser
ikke var andet end Toppen i Kransekagen. Og han tilføjede:
»Intet kunde ligge Sandheden fjernere end denne Opfat
telse. T il Trods for eller vel rettere i Kraft af den Frihed,
hun tillidsfuldt skænkede sine betroede Medarbejdere, faldt
det altid af sig selv, at man talte med hende om alt, drøftede
hver Sag af Betydning med hende, og at man aldrig var i
T v iv l om, at i Bevidstheden om, at Frk. Zahles Øje altid
hvilede paa En, laa en mægtig Spire til samvittighedsfuld
Opfyldelse af Ens Pligt.« Han tilføjer, at »naar han skal
karakterisere hende, er der et Ord, han maa anvende, skønt
det Ord er saa stort, at det ikke gerne skal bruges om noget
levende Menneske. Det er Ordet Genialitet, men naar Frk.
Zahle ved de ny Ideers Fremkomst havde grebet til og be
slutsomt optaget dem paa sit Program, da havde hun vist
sig som det p r a k t i s k e Ge n i , hun utvivlsomt var. Men,
og dette vilde han ganske særlig lægge de unge paa Sinde, —
den, som kun er et Geni og ikke andet, bliver aldrig andet
end et forulykket Geni.«
Derfra gik han over til at fremhæve Frk. Zahles strenge
Pligtfølelse, gennemførte Samvittighedsfuldhed og Nøjagtig
hed og fremfor alt det, at hun aldrig nogen Sinde lod sig en
Afgørelse diktere af Hensyn til egen Bekvemmelighed eller
Behagelighed, kun af, hvad der tjente Formaalet bedst. L ige