268 / 314
265
værk, maatte hun vel nærmest indrømme, at hun havde
naaet, — i det mindste i udvortes Forstand — det meste af,
hvad hun havde tilstræbt, og selv der, hvor hendes skær
mende Haand ikke havde kunnet bevare den »fri« Læsning
i den Skikkelse, hun havde givet den (Privatlærerindeskolen,
Højskolen), slap hun ikke Haabet om, at den atter vilde
vokse frem og udvikle sig under de ny Former, den ny Tid
T r a p p e p a r t i f r a S k o l e n v e d N ø r r e v o l d .
vilde skabe. Kun paa eet Punkt havde hun mødt en stor
Skuffelse, som hun egentlig aldrig forvandt, og det var med
Hensyn til en højere Lærerindeuddarinelse, den, hun allerede
i sine Skrifter fra 1882 offentlig havde slaaet til Lyd for,
og i Drøftelser paa Tomandshaand havde kæmpet varmt
for. 1886 var hun indgaaet til Ministeriet med et detailleret
Forslag om at ordne en saadan højere Lærerindeskole, hvis
Maal skulde sættes mellem en Skoleembedseksamen og
Skolelærerindeeksamen. Hun tilbød selv at oprette denne