270 / 314
267
Autoritet ved Ordningen af en saa vigtig Eksamen, der var
blevet approberet af Ministeriet efter Indstilling af Besty
relserne for Pædagogisk Selskab, den »danske Pigeskole« og
Bestyrerforeningen for de højere Pigeskoler i København og
paa Frederiksberg. Svaret maa lyde, at hun v a r blevet op
fordret til at deltage i Forhandlingerne af den i Sagen stærkt
interesserede Kreds, der førte Tanken frem. Hun var ogsaa
til Stede i det mindste ved de første indledende Møder, men
det lykkedes hende ikke at vinde Tilslutning for sine Tanker.
Forklaringen hertil maa sikkert for en stor Del søges i visse
Mangler hos hende selv. Hun havde ikke sin Styrke i Dis
kussionen om Indførelsen af noget nyt. Hun kunde pege
hen mod det Ideal, hun selv saa klart som Maal, men hun
kunde ikke forud planlægge i teoretiske Enkeltheder de Veje,
hun vilde følge for at naa dette Maal. A lt hendes eget A r
bejde var ført frem ad den praktiske Erfarings
\
ej,
hun
havde sjælden forud i d e t e n k e l t e forelagt sine Planer,
men var de fuldbyrdet eller blot paa Vej hen mod Fuld
byrdelsen, da kunde hun baade tale og skrive om dem, og
da kunde hun virke varmt og stærkt, ikke alene paa Menings
fæller, men ogsaa paa Modstanderne, hvem hun ikke sjælden
helt vandt for sin Opfattelse. Men Fodfæste i Virkelighedens
Verden maatte hun have. Naar man kom ind paa en teore
tisk Diskussion, havde hun Vanskelighed ved at sætte sig
ind i Forhold, som de fandtes andensteds; hun saa alt lige
som ud fra sit eget Synspunkt; derfor kunde hun som Regel
ikke sætte synderligt igennem i en Kommission, med hvor
stor Ærbødighed man end lyttede til hendes Ord,
hun
hørte hjemme i sin egen Handlingens Verden; ud fra denne
virkede — og sejrede hun.
A t den Udvikling, den københavnske Lærerstand under
gik ved Dannelsen af Privatskolens fagordnede Lærerfor
ening, saa lidt som Sammenslutningen af de forenede Drenge-
og Pigeskoler kunde mødes af Frk. Zahles Sympati eller
indgive hende Tillid til Fremtidens Skoleforhold, vil for-