275 / 314
2 7 2
A t Frk. Zahle ti Aar senere skulde kunne fejre Dagen for
sin Skoles 6oaarige Bestaaen, tænkte hun den Dag vist selv
mindst af alle, men den oprandt dog for hende. Hun modtog
mange Beviser paa, at hverken hun selv eller hendes L iv s
værk var glemt, men efter sit bestemte Ønske tilbragte hun
Dagen i Stilhed i en ganske lille Kreds af sine nærmeste.
Da hun i Aaret 1907 saa sin 8oaarige Fødselsdag i Møde,
var hun, belært af Erfaringen, blevet grebet af Angst for,
at en eller anden Hædersbevisning atter vilde blive hende
til Del, og i sin Beskedenhed havde hun ment helt at kunne
afværge denne Mulighed ved at »forsvinde« fra Byen. Kun
vi allernærmeste fik under Tavsheds Løfte at vide, at hun,
fulgt af H. Gerdtzen og I. Vinderen vilde tage ud til sine
gode Venner, Etatsraad Nygaards paa Sæbygaard i Sjæl
land. Her fejredes Dagen i den Stilhed, Frk. Zahle havde
bedt om, og med den kærligste Hensyntagen til hvert af
hendes Ønsker, til hver lille og stor Glæde, der kunde be
redes hende. Nogle Dage efter rejste hun over til Dr. Mundt
i Rudkøbing, hvor ogsaa hele Hjemmet kærligt var ordnet
til stille Festdage.
Paa Skolen havde saaledes ingen set hende selve Fødsels
dagen, hvad jo nok hist og her fremkaldte nogen Skuffelse,
endskønt det i de senere Aar nærmest var blevet Skik, at
Frk. Zahle 11. Juni var borte fra Byen. Naar hun undtagel
sesvis var hjemme, maatte vi end ikke flage for hende paa
Legepladserne, saa Børn og Lærerinder nøjedes med at
plante deres smaa F lag i Vinduerne og paa Katedrene. Men
den 80. Aarsdag føltes naturligvis som »noget for sig« —
der var Feststemning i Luften. V i søgte da ogsaa at give
Dagen et fornøjeligt Præg. Vejret var dejligt, saa vi kunde
samle alle Eleverne paa Legepladserne og sende »Fødsels
dagsbarnet« en Hilsen gennem Ord og Sange og Fotografier
af forskellige Situationer paa Gaardspladsen med store og
smaa staaende omkring de blomster- og flagsmykkede Borde,
hvor »Kransekagerne« vistnok ikke spillede den mindste Rolle