273 / 314
Lærerforeningens og de forenede Skolers Bestyrelse paa den
anden Side, værnede med hele sin Autoritet, sin personlige,
glødende Overbevisning, sin ægte Harme, ikke alene de to
angrebne Bestyrerinders i hendes Tanker dybt krænkede Ret,
men ogsaa — det var hun fuldt overbevist om — alle de fri
Skolers Ret til at føre deres eget Liv. A t hendes Glæde var
stor ved at se Østersøgades Skole saa kækt ride Stormen af
og hendes egen Skoles Frihed foreløbig uantastet, siger sig
selv; at hun ikke skulde opleve at se den bitre Skolestrid
bragt til Afslutning i Efteraaret 1913, var os alle en Sorg;
ingen vilde varmere end hun have følt Glæden herved.
I Aarene efter Frk. Zahles Fratræden og til hendes Død
deltog hun kun i een mere officiel Festlighed inden for vor
Skoles Kreds. Da nemlig den 50. Aarsdag for hendes selv
stændige Virksomheds Begyndelse (1. Maj 1851) nærmede
sig, udtalte flere Venner i og uden for Lærerkredsen Ønsket
om, at denne Dag maatte faa et særlig festligt Præg, og Frk.
Zahle bøjede sig for denne Stemning, men fastholdt, at det
denne Gang ikke som ved de tidligere »Jubilæumsfester«
maatte være Lærerkredsen, der var den festgivende. Der
imod udsendtes i Frk. Zahles og Bestyrelsens Navn Ind
bydelser til alle paa det Tidspunkt fungerende Lærere og
Lærerinder, til mange tidligere Lærere, til alle tilsynsha
vende ved Skolens forskellige Virksomheder, til Ministeriets
Embedsmænd samt til mange af Skolens Venner og V e l
yndere. til en Fest paa Skydebanen 30. April 1901. En meget
repræsentativ Forsamling med dav. Kultusminister Bjerre og
Biskopperne Rørdam og Fred. Nielsen i Spidsen fulgte Ind
bydelsen, og Frk. Zahle og hendes Livsgerning hædredes ved
mangen smuk Tale og Sang; men med vor sædvanlige be
klagelige Mangel paa Fremsynethed havde hverken Frk.
Zahle eller vi andre sørget for at sikre os et Referat af
Talerne, af hvilke dog mange var saa vægtige og smukke,
at de i høj Grad havde fortjent at bevares. A f Sangene gen
gives Fru B. Hahns:
2 J 0