301 / 314
2 9 8
to D e le : A r b e j d s v æ r e l s e t * ) (Lønkammeret) og D a g
l i g s t u e n . Mange, mange Timer tilbragte hun i det første,
og der er vel dem, der kunde mene, at saa betød hendes
Dvælen der ikke andet og mere end en Omflytten fra Kon
toret paa Skolen til et andet i Hjemmet. Men dette er en
stor Misforstaaelse! Ved Skrivebordet i Skolens Kontor skrev
hun Forretningsbreve, udkastede Planer, drøftede Spørgs-
maal med Lærerne, plejede Forhandlinger med Forstanderne,
havde sine Træffetimer, for hvem der udefra vilde søge hende,
— og det var ikke faa, der kom; Venteværelset kunde til
Tider være overfyldt, og dog kunde hun have Øre for den
enkelte og give sig hen i en Samtale, som eksisterede kun
den ene for hende, — hendes Dør paa Skolen stod aaben for
enhver. Anderledes i Arbejdsstuen i Hjemmet. Den var et
Stykke af en Helligdom, til den var Døren lukket; der be
gærede hun uforstyrret Ro, der sad hun omgivet af og for
dybet i de Bøger, hun brugte til sin daglige Forberedelse
eller til sine Studier. Her nedskrev hun de Tanker, der
trængte sig frem hos hende om alvorligere Spørgsmaal, og
som hun til Tider kunde lade komme frem i Ord ved Møder,
Afslutninger, Sammenkomster. Herfra udgik de mange
Breve, der bar Bud til hendes kære og nærmeste eller til
fjernere Venner og Kollegaer i og uden for hendes eget Land,
og man tør sikkert sige, at ikke eet af disse Breve var »uper
sonligt«. Hvad enten det var et Stemningsudbrud, eller det
var en vel overvejet Betænkning, eller det var en jævn Beret
ning om dagligdags Forhold, hun gav Luft, var Brevet altid
præget af »hende selv«, ikke en Linje, tror jeg, var skrevet,
som »alle og enhver« kunde have gjort det. I dette Arbejds
værelse var det ogsaa, hun syslede med de Smaadigte, som
hun vidste altid bragte Glæde; endnu Aaret før hendes Død
savnedes ikke ved det sidste Bryllup i Slægten »Tante Nata-
lies« Sang til det unge Brudepar.
*) Se Chr. Lunds smukke Artikel i »Bog og Naal« d. 1. Marts 1914.