296 / 314
293
Naar man læser hendes egen Skildring af sig selv som
ung Lærerinde og hører denne bekræftet af hendes tidligste
Elever, faar man et bestemt Indtryk af hende som den af
gjorte Børneven af den Type, der kan stige ned til de smaa,
gøre sig til et med dem, sætte deres Lege i Gang osv.; men
hvis Frk. Zahle har været saaledes anlagt som ganske ung,
og det er der jo ingen Grund til at betvivle, har hun mær
kelig tidlig tabt denne Evne. Saa vidt min Erindring ræk
ker, kender jeg hende kun som den ivrigt interesserede
I a g t t a g e r , ikke som den aktive Deltager i Børnenes Lege,
hverken i Skolen eller i Privatlivet.
Som jeg har nævnet i min Omtale af Skolen i Kronprin
sensgade, var Forberedelsesklassen det første Hold, Frk.
Zahle overgav til en særlig Lærerinde, igennem hvem hun
ene ledede Undervisningen. Først i de lidt ældre Klasser
traadte hun til som Lærerinde og virkede som saadan natur
ligvis i allerhøjeste Grad opdragende gennem alle de Inter
esser, hun vakte hos Børnene, gennem de Krav, hun stillede
til deres Flid, Orden, Lydighed, kort, i det hele til deres
Pligtfølelse. Hun var en af de Lærerinder, over for hvem
bevidste Forseelser egentlig aldrig forekommer, ligesom
Efterladenhedssynder er forholdsvis sjældne. Naar de dog
af og til kunde dukke frem, greb hun kun undtagelsesvis til
strenge Forholdsregler, indskrænkede sig i Almindelighed til
i faa Ord at give sin Misfornøjelse til Kende. Dermed skal
det ikke være sagt, at hun ikke som alle andre kunde ligge un
der for Heftigheds- og Utaalmodighedsudbrud; mærkeligt nok
fremkaldtes slige næsten altid ved, hvad andre vilde stemple
som en mindre Forseelse. Hun kunde i saadanne Øjeblikke
tage en Sag for tungt, hun kunde over for Børn som over for
Lærerinder forsynde sig mod den gamle Munkefaders Regel,
der advarede mod »at knuse et Kar, naar man vilde glatte
en Rynke«, men det skete kun sjælden, og hun tog sig selv
strengt i Skole herfor.
Men en Bestyrerindes Stilling medfører, at hun maa gribe