291 / 314
288
mensat Sag, der skulde belyses fra forskellige Sider, havde
hun svært ved at beherske Tankerne, der myldrende trængte
sig frem, og hendes Foredrag kunde som Følge heraf blive
noget planløst, uordnet. Men hvor det gjaldt et aandeligt
Arbejde, gik hun altid til det efter en ganske bestemt Plan,
hvad enten det gjaldt at udarbejde Skoleaarets Program,
lægge et Skema, forberede sig til en Time eller fordybe sig
i Studiet af en Bog. A lt blev udført med en Nøjagtighed, en
Grundighed,, som kun den gennemordentlige Personlighed
kender. Her ud fra forklares ogsaa den Langsomhed, der i
mange Maader karakteriserede hendes Arbejde, og der un
dertiden kunde sætte hendes mere hurtige Medarbejderes
Taalmodighed paa en ret haard Prøve.
Kun paa eet Punkt svigtedes Frk. Zahle paa en ganske
uforklarlig Maade af den Ordenslov, hun ellers saa frivilligt
og saa lydigt underkastede sig, og det var i Retning af Præ
cision, hvor det gjaldt om at møde til en Time, en Forhand
ling med en Medarbejder, til Maaltider o.
1
. Hendes »Upræ
cision« var fænomenal. Hun kunde lade ikke alene en Barne-
klasse, hvor det dog til hendes Undskyldning kunde anføres,
at en yngre Lærerinde altid var hendes faste Assistent, men
ogsaa de voksne Klasser vente paa sig i det utrolige. K lok
ken kunde blive halv, inden hun kom. Der forløb da gerne
en lille Stund, inden hun ret kom i Aande, men var hun
først i Gang, gik Undervisningen med L iv og Fart, — hun
ænsede da aldeles ikke Klokken, der forkyndte Timens Op
hør, men læste uforstyrret langt ind i den næste. Naar jeg
tænker tilbage herpaa, er det mig en Gaade, at »alle« ganske
roligt fandt sig heri, tog det som noget uafvendeligt, —
saaledes v a r det nu engang, saaledes b l e v det. Men,
mærkeligt nok, denne Skødesynd tog i k k e til med Aarene,
tværtimod. Da Frk. Zahle havde fuldbyrdet Organisatio
nen af sin Skole under de ansvarlige Forstanderinders L e
delse, følte hun sig paa deres respektive Enemærker som den
underordnede og anstrengte sig efter yderste Evne ikke alene