286 / 314
N
aar jeg nu blader tilbage i det foreliggende Manuskript,
i hvilket jeg har søgt at give en Skildring af Frk. Zahle,
som hun staar for mig i sit L iv og i sin Virken, har jeg en
Fornemmelse af, at det n o g e n l u n d e er lykkedes mig at
give et ydre Omrids af hendes Skolegerning og igennem
mine Henvisninger at tilrettelægge et paalideligt Materiale
til Brug for den eller dem, der tidligere eller sildigere vil
tage hendes Arbejde og dettes Betydning op til kritisk Belys
ning og Vurdering. Derimod er jeg aldeles klar over, at det
ikke er lykkedes mig tilnærmelsesvis at give et helt Billede
af hendes ejendommelige, rige og mangesidige Personlighed.
Jeg ser saa godt, at jeg kun har fremstillet hende delt og
stykkevis, og at jeg ikke har formaaet at stille hendes Skik
kelse frem med L ivets Præg, dets Glød og Varme. Som en
Portrætmaler, naar han da har en lykkelig Haand, kan
samle alle Afskygninger i det Aasyn, han afbilder, saaledes
burde en Levnedstegner kunne mestre sin Pen, saa at Læse
ren efter fuldendt Læsning saa Menneskeskikkelsen lys
levende for sig. Saa lykkelig en Haand har jeg ikke
haft at raade over. Dog er jeg paa almindelig menneskelig
V is tilbøjelig til at finde formildende Omstændigheder ved
min egen Sag, og en af disse vil jeg fremføre, fordi jeg vir
kelig synes, den ikke er uden Vægt.
Jeg talte engang for nogle Aar siden med en af vore yp
perste og mest yndede Portrætmalere, og Talen faldt bl. a.
paa Vanskeligheden ved at træffe en Lighed saaledes, at den
med Føje maatte kunne siges at tilfredsstille a l l e , fordi
den rummede alle de uendelig fine Nuancer i Udtryk, Mine