dret i »Carstens Skriftemaal«. Her boede Rosenkildes i
Stueetagen med Opgang ad en Stentrappe inde i Gaar-
den. Der var ingen Entré. Man kom først ind i et lille
Værelse, der var Rosenkildes Sovekammer, derefter ind
i et andet lille Rum, der var Madam Rosenkildes; det
blev ryddet ud og gjort til Kabinet, naar der var bedt
Fremmede.
Derfra kom man ind i Dagligstuen til
Gaden og fra denne igjen ind i Rosenkildes Værelse.
Fra Dagligstuen gik der en lille Trappe op til to Port
værelser.
Dagligstuen var paa tre Fag, og ved Vinduerne var
der Forhøjninger. Paa Væggen i Baggrunden stod der
en stor Sofa med Messingharper som Zirat paa Siderne;
i denne sov Rosenkilde og hans Kone daglig tilmiddag,
hver i sit Hjørne; naar der var Fremmede sad der —
som oftest — tre Personer i denne Sofa. Over den
hang et Billede af Goethe, i Mahogni Ramme, og ved
Siden af den, stod et stort bornholmsk Stueur. Ved en
af Sidevæggene var anbragt et af Marschals gamle Kla
verer; der var ingen Lænestole i Stuen. Fru Sødring
sagde engang: »Jeg kan ikke sige, hvor det ofte piner
mig, at Mo’er, som var saa svag, aldrig havde en Læne
stol at sidde i, der existerede ingen i mit Barndoms
hjem.«
Rosenkildes Værelse frembød forskellige Tillokkelser,
— ikke blot for et Barn. Der var nu først hans gamle
Skrivebord med de mange Hylder og Christian d. Vtes Nav
netræk, og saa var der de morsomme franske Karikatu
rer , som hang paa Væggene. Et af disse Billeder fore
stillede en Begravelse. Medens Præsten taler til Følget
1 6