FruJulieSødringFødtRosenkilde

hun sig til det. Hendes Nattøj blev pakket ind, hun fik

det i en Bylt under Armen, og saa havde hun en Følelse,

som om hun skulde rejse langt bort. Endelig kom Tiden,

da hun bankede paa »Sonnes« Dør og blev modta

gen med Jubel. Der boede to gamle Damer i et lille

Værelse ved Siden af Sonnes; hun og Julie kom ind til

dem og de til Sonne; men saa gik de udenom ad Trap

pen; thi Døren mellem Stuerne kunde kun lukkes saa

meget op, at de kunde stikke »Dagen«, som de abon

nerede paa sammen, ind igjennem Sprækken; de raabte

da ind: »Sonne, her er »Dagen«!« De to Gamle havde

Krøller med Fiskeben. Julie morede sig i den Grad, at

hun meget nødig vilde i Seng; men Sonne sagde: »Jo,,

nu maa Du i Seng, Barn; og læg dig saa med Ansigtet

ind mod Væggen og sov!« — Sonne blev senere »Oldjom-

fru« paa Frederiks Hospital, og dér kom Julie og Gusta

West til hende til Te. Det gjorde et stærk Indtryk paa

Julie en Dag, da de vare der, og Pigen raskt raabte ind

ad Døren: »Jomfru, jeg skulde sige, at Oldfruen er paa

Bordet.« Samme Oldfrue var nemlig død og skulde

dissekeres, og nu skulde Oldjomfruen give Lægerne Be

sked.

Madam Knudsgaard var Skipperenke og boede — som

sagt — i Prinsensgade, lige overfor Rosenkildes; ikke desto

mindre fik Julie ogsaa dertil pakket sin Bylt sammen og

blev der i flere Dage. Madam Knudsgaard havde »et rig

tig net Værelse med Udenomslejlighed«. Julie laa om

Natten i samme store Seng som hun, inderst ved Væg

gen. Tidlig om Morgenen listede »Knudsgaard« sig op,

klædte sig lidt paa, og humpede op ad en Trappe, fra

hvis Øverste hun med Hovedet og Nakken skød en