29 / 114
26
Evner!« sagde han. Senere, naar Fru Sødring fortalte
dette, sagde hun: »Det var hans Fejl, at han ikke ind-
saae, at al huslig Gjerning saa udmærket lader sig forene
med aandelige Interesser, ja netop er et sundt Hjælpe
middel for dem.«
I
1841
kom den norske
Henning Junghaus Thue
, der
var filologisk Kandidat og Stipendiat fra Kristiania Uni
versitet, her til København, for i omtrent tre Fjerding-
aar at studere ved Universitetet. Han var Søn af en Land
mand og Kjøbmand fra Grimstad i Kristianssand Stift og
paa denne Tid
26
Aar gammel. Thue var »en kjærlig
poetisk Yngling«*), Noget af en Digter. I Danmark et
han' vel mest kjendt ved sin »Norsk Antologi« (
1847
).
Denne unge, flittige og livlige Mand havde en flersidig
Begavelse og mange Kundskaber. Han havde taget me
get Del i det norske Studentersamfunds Liv og oftere
her spillet Komedie, en Fornøjelse, han havde en sær
egen Glæde ved. Han excellerede især i smaa komiske
Roller, hvilket syntes at staa i Modstrid til hans ellers
alvorlige Natur. Han var blandt det unge Norges ideelle
Kæmpere og var da ogsaa Ven med Danske som Orla
Lehmann og Frederik Læssøe.
Thue lærte den attenaarige Julie Rosenkilde at kjende,
og under sit hele Ophold hernede var han meget op
tagen af hende. En Tid om Sommeren var hun i
Besøg hos en gammel Dame, Fru
Jantzen,
i Taarbæk.
Da Thue hørte det, kom han strax derud, og Fru Jant
zen lagde megen Betydning deri. En Dag gik de alle
tre paa Dyrehavsbakken. Her kjøbte Thue en lille Naal
*) Se Orla Lehmanns Erindringer I, S. 168.