FruJulieSødringFødtRosenkilde

hendes sidstnævnte Broder vare gennem hele Livet nøje

knyttede til Julie og hendes Slægt.

Børnene sad paa Skolebænken uafbrudt

Timer,

og det kunde Julie ikke holde ud for Kjedsomhed, hun

maatte skaffe Afvexling ind i Trivialiteten, og »Foer-

sommerne« sagde da ogsaa om hende: »Der er altid saa

mange Spilopper med Dig, lille Rosenkilde, og det er

de tusinde Ting, Du finder paa, bare for at forstyrre.«

Dengang havde Skuespillerne af og til et Par Teater

billetter, som de kunde uddele til Venner og Bekjendte.

Julie var aldrig gladere, end naar hun kunde faa en af

disse; naar »Foersommerne« saa bleve rigtig hidsige, lod

hun det stige til det højst mulige Punkt; saa rejste hun

sig fra sin Plads, gik hen til dem og sagde: »Jeg skulde

spørge fra min Mo’er, om De ikke kunde have Lyst til

iaften at benytte denne Billet.« Strax blev Tonen venlig,

og det lød med den mildeste Stemme: »Tak, lille Ro

senkilde, Takl Hils Din Moder mange Gange, og tak

hende saa meget; saadan en Billet er os altid velkom

men.« Strax efter hed det: »Du er en meget skikkelig

og rar lille Pige, Rosenkilde, naar Du bare ikke havde

alle de Spilopper i Hovedet.«

i Hjemmet gik Julie altid under Betegnelsen »den

lille«. Var der spillet et af Familiens Medlemmer et

Puds, og Julie forsikkrede om sin Uskyldighed, hed det

stedse: »Ja, vi kender nok den lille!«

Da Familien Rosenkilde i Julies n te Aar flyttede ud

til Østerbro, ophørte hendes Skolegang. Hendes Fader

aftalte med en teologisk Kandidat Møller*), at han skulde

*) Christian Fred. Eberhard Møller, Søn af Assessor, Apoteker

ved Frederiks Hospital M., blev senere Præst i Borberg, derefter i

Karrebæk, og blev gift med Ida Storms Søster.