27 / 114
læse et Par Timer om Dagen med hende. Først under
vistes hun i sit Hjem, og da hendes Fader engang her
gik gjennem Læseværelset, spurgte han Møller: »Naa,
hvordan gaar det?«, hvortil denne svarede: »Jo, hun har
jo et godt Hovede.« »Det er da rart, at jeg har et godt
Hovede,« tænkte Julie ved sig selv, uden at forstaa, at
der maaske bag denne Ytring kunde være underforstaaet:
»Men Fliden trykker hende just ikke.« Senere læste hun
hos Møller selv, der boede hos sine Forældre paa
»Vennero« henne paa Kastelsvejen. Hver Morgen gik
hun derhen med et mægtigt Landkaart over Evropa og
en Masse Bøger under Armen, og hun var næsten altid
ved at tabe nogle af dem. Senere i sit Liv havde hun
ikke Indtryk af at have lært noget Videre derhenne, men
derimod huskede hun tydelig den delikate Frokost, som
Møller hver Dag fik ind paa sit Værelse.
Julie stiftede paa Østerbro mange nye Bekjendtskaber.
Hun mindedes saaledes en Gartnermadam, der boede i
et af Udhusene til Stedet. Vedkommende gik altid med
en Rosenkrans om Haaret, og den faldt ned foran det
ene Øje. En Dag var Julie nede hos hende, og med
Et fløj der Madammen Noget i Øjet. »Tag det ud! Tag
det ud!«, raabte hun. Julie lettede Rosenkransen og op
dagede til sin Skræk, at det ene Øje var hvidt og blindt.
»Det er ikke
det,
det er ikke
det,
det er naturligvis det
andet,« skreg Madammen, forbitret over, at Julie havde
opdaget Meningen med Rosenkransen.
Paa Østerbro udviklede hun sig fra Barn til ung Pige
og blev konfirmeret i Slotskirken af Just Paulli, som hun
lærte at vurdere højt. Morsom og ejendommelig, som
hun var, blev hun buden meget ud, deltog ogsaa i Bal
24