25 / 114
22
Lem tilvejrs, hvorpaa hun fra Loftet tog en Del Pinde
brænde, som hun kom ned med, og gjorde saa Ild paa
i den store Kakkelovn med Messigtromle. Julies største
Fornøjelse derhenne var forresten at spejle sig i Knuds-
gaards runde, buede Spejl i Chatolklappen; naar hun gik
frem mod det, blev hun rundere og rundere, og tilsidst
en Kugle; naar hun atter gik tilbage, blev hun meget
langstrakt, og saaledes kunde hun længe vedblive med
at gaa frem og tilbage foran det.
Om Dagen sad Knudsgaard paa en Forhøjning henne
ved Vinduet og strikkede og nynnede dertil. Julie løb da hen
til hende, rakte Haanden ud og sagde: »Kan Du naa’en,
Knudsgaard?« Knudsgaard slog efter den, men ramte
naturligvis aldrig, da Julie altid trak den til sig. Engang
sagde Knudsgaard: »Ja, Du kan tro, jeg skal naa’en;«
og saa løb Julie i det Samme, saa Knudsgaard fik Over
balance og dumpede ned ad Forhøjningen.
Julie gik i Skole ved Holmens Kanal hos tre gamle
Frøkener Foersom, »der var saa arrige, at de var ganske
magre — hélt op paa Armene af bare Arrigskab.« Der
»travede« hun hen hver Morgen med en lang Skolepose
dinglende paa Armen, og deri en Hvedetvebak, som var
det Eneste, Skolebørnene maatte have med, da Smørre
brød fedtede til. En af hendes Skolekammerater har sagt
mig, at hun var temmelig grim og lidt klodset, med to
lange gule Fletninger ned over Skuldrene. Hun var ikke
flittig, men forstod altid at sno sig fra det, og hun mo
rede alle Kammeraterne kostelig. Blandt Julies Skole
veninder maa nævnes Sine Caroc, Datter af Ingeniør
kaptajn H. A. Caroc og Søster bl. a. til den senere Ge
neral Caroc og Departementschef Caroc. Baade hun og