34 / 114
\ / ed de selskabelige Sammenkomster i Sødrings Hus
* gik det afgjort borgerligt til. Hjemmet bar Præg af
Velstand og Skjønhed. Retterne vare ikke mange, men
udsøgte og ypperlig tilberedte, der var den smukkeste
Harmoni i det Hele, — men borgerlig og jævn var To
nen, Munterhed og Frihed herskede der, Talerne lød
mangfoldig over Bordet, — Værten og Værtinden gik i
saa Henseende ivrig i Spidsen, — og man morede sig
ganske udmærket.
Mod deres Omgangsvenner vare Sødrings i høj Grad
gjæstfrie og der blev ikke set paa ydre Egenskaber. Da
de havde holdt Bryllup, gav de hinanden Haand paa,
at de i deres Hus kun vilde modtage Mennesker, som
de holdt rigtig meget af, kun deres sande Venner.
Fru Sødring sagde engang til mig: »Det er
Glæde
,
jeg vil have i mine Selskaber, — ikke Overdaadighed «
Fru Sødring havde ikke høj Respekt for Begrebet
»Dame«. Flere Gange har jeg hørt hende, naar hun
holdt Bordtale, variere Begrebet »Dame« og »Kvinde«,
hvorpaa hun endte med at udbringe
Kvindens
Skaal.
Det morede hende kosteligt, da det engang blev fortalt