FruJulieSødringFødtRosenkilde

hende, og det var ikke til at mærke, at denne Husmo

der havde nogen Gjerning udenfor sit Hjem. Sødring

sagde, at han ikke havde Begreb om, naar hun fik lært

sine Roller. Selv sagde hun: »Jeg maatte liste mig til

det, og saa hjælper det, at vi Kvinder gjennemgaaende

er hurtigere end Mændene.« Jeg har om Aftenen truffet

hende siddende ene i sin Dagligstue. Døren stod aaben

ind til Spisestuen, hvor Børnene sad og læste Lektier,

medens hun lærte sin Rolle ved to Lys med billed-

smykkede, transparente Skærme, som hun havde med

bragt fra Paris.

Hun fik Tid til alt! Hun strikkede selv sine Børns

Strømper, og »der er Ingen, der véd, hvor mange Tan

ker, der er strikket ind i saadant et Par Strømper, naar

det er en Moder, der strikker dem til sine Børn; det

maa absolut kunne hjælpe dem at trække i et

saadant

Tankenæt.« Hun var en klog og kjærlig Moder, der for

stod Barnets Individualitet og respekterede den; hun var

bange for at kjede ved mange Formaninger og for at

vække Modstand ved et altfor afgjort Standpunkt. »Jeg

maa lære mine Børn at kjende i hver Krog, der er i

dem,« sagde hun; »og er der Noget ivejen med dem, er

de legemlig syge, eller handler de urigtig, saa sætter det

sig her oppe i Hovedet paa mig, indtil det igjen er godt

Altsammen.« Da hendes unge Døtre begyndte at faa

Indbydelser til Baller og Selskaber, sagde hun: »De er

for gode til at gjøres Kur til af enhver Laps med ækle

Øjne; de skal opdrages stille i Hjemmet; de maa kun

komme paa faa Baller og aldrig forvænnes; deres Hjær-

ner skal ikke blive til Finker, men til Tanker.«

I Begyndelsen af

erne havde Fru Sødring flere Som-

Nicolaj B ø gh : Fru Julie Sødring.