38 / 114
djærv og sandfærdig, hjærtelig i sin Færd, frisindet i bed
ste Betydning; fuld af Sans for Livets højere Ytringer,
som ogsaa for det komiske; umiddelbar i sin Latter,
brav og kærlig. Saaledes har jeg kjendt og elsket denne
prægtige Mand, denne sande Personlighed, til hvem man
strax fæstede ubetinget Lid.
En enkelt Gang blev Fru Sødring Sommeren igjennem
i København, og Familiens Glæde over Naturen ind
skrænkede sig saa til gammeldags Skovture eller til Af
tenvandringer ud til en lille Have, Sødring havde kjøbt
paa Johannevej ved Ladegaardsaaen, hvor Vennerne ogsaa
ofte sattes Stævne.
I senere Aar blev der Tale om at kjøbe et lille Sted
paa Strandvejen. I den Anledning sagde Fru Sødring til
mig: »Jeg har Lyst til det; nu, jeg bliver ældre, vil jeg
ikke flytte saa langt bort, at jeg ikke daglig kan se Sød
ring; jeg vil have ham hver Dag i de Aar, vi har til
bage, og han kan hver Dag komme derud paa Strand
vejen. Før kunde jeg have levet om Sommeren her i
Byen, for da havde jeg lige overfor mig Volden med
mine grønne Ahorn-, Kastanie- og Elmetræer, men nu er
det
forbi. Jeg kan ikke lade være at græde, naar jeg
ser, de fælder de gamle Træer derovre. Nu har jeg
kun et lille Stykke af Volden tilbage, og dér er et ræd
somt Spektakkel af Børn; De kan jo nok tænke det: af
alle Kjældere i hele Kvarteret øser de utallige op hver
Eftermiddag og slipper dem løs paa den lille Plet der
oppe, og jeg, som altid maa have aabne Vinduer, er da
nærved at blive forrykt af Skraal. Igaar maatte jeg gaa
ind til Sødring og sige: »Jeg holder det ikke ud; nu har
en stor Pige i halvanden Time uafbrudt staaet og raabt: