43 / 114
gav mig alle Spørgsmaalene, og jeg skulde besvare dem;
det var, ligesom jeg selv blev døbt paany, sammen med
mit lille Barnebarn.«
Den
25
de Maj
1874
var det
25
Aar siden, at Ægte
parret Sødrings Bryllup havde staaet. De havde glædet
sig meget til paa denne Dag at samle deres store Venne
kreds til Fest; men faa Dage forinden døde en nær
Slægtning af Sølvbrudgommen, og Festen maatte udsæt
tes. I al Stilhed fejredes Dagen i Hjemmet.
Sødring havde hos
Exner
bestilt, som Gave til sin
Hustru, et Billede af en Bondekone, der passer sit Ar
nested og sine Børn. Det blev til det bekjendte Maleri
af en Moder, der sysler i sit Køkken og et Øjeblik
standser for at sé til Siden, hvor hendes Lille gjør de
første Forsøg paa at gaa, idet Søsteren, som sidder no
get derfra, siger: »Saa kom da!«
Da Fru Sødring paa Sølvbryllupsdagens Morgen traadte
ind i sin Stue, stod Billedet dér, dækket af et Danne
brogsflag; det blev afsløret, og hendes Mand sagde da
til hende: »Det skal Du have, fordi du har lært vore
Børn at gaa, og fordi Du har sørget for vort Hus saa
udmærket, som Du har det.« Kort Tid efter fortalte hun
mig dette, og da sagde hun tillige: »De Ord af Sødring
glædede mig mere, end jeg kan sige det. Jeg elsker det
Billede. For nogle Dage siden, da jeg sad og saae paa
det, tænk Dem, saa vilde jeg kigge om bag Døren, der
staar aaben. Kan De nu ikke ogsaa forestille Dem, hvad
for en Have der er udenfor med Buxbomhække, Pæoner,
Morgenfruer, Levkøjer og alle de mange morsomme
Planter, Bønderne har!«
4o