![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0037.jpg)
mere Landophold i Fiskerlejet »Sletten«. Herfra skriver
hun til mig: »Jeg har det ganske henrivende dejligt her;
mit Hus hedder Skovgaard. Her er fredeligt og stille.
Huset ligger lige ved Stranden; her er en temmelig stor
Have, og Skoven, kaldet Laveskov, ligger ogsaa lige ved.
Marker, som gynger og bølger med Sæd og blomstrende
Kløver, omringe de smukke Bøndergaarde. Her er godt
at være for mig. Nu kjender jeg Bønderne, og det mo
rer mig at besøge dem og hente Fløde og Æg hos dem.
Nu er den Herlighed snart forbi, og ind skal og maa
man til Byen og Menneskevrimlen. Jeg tror bestemt, at
jeg havde været udmærket skikket til at være Præste
kone paa Landet, jeg føler mig saa forunderlig lykkelig
ved Landlivet, og al Huslighed interesserer mig jo me
get. Dagene flyve her for mig, uagtet jeg staar temme
lig tidlig op. Nu er ogsaa Vejret saa dejlig frisk
ig)en>— den stærke Varme taaler jeg ikke; jeg føler mig
saa træt og mat i Varmen, mit Hoved bliver tungt, og
jeg kan Intet foretage mig; men i disse Dage er jeg
ganske flink, Badene ere kolde og salte, man føler sig
forynget ved dem.
Sødring
er her i disse Dage ; han
kom i Løverdags Aftes og tager ind Onsdag Morgen, - -
det er hele hans Ferie, han har haft det meget strængt
i Sommer, men han er flittig og mageløs udholdende.«
Det var Savnet i Sommerlivets Glæde, at Fru Sød
ring var skilt fra sin Mand og tildels fra sine Børn.
Sødring var en usædvanlig smuk Mand. Han var
snarere over end under Middelhøjde, mørkhaaret, med
markerede Træk, kroget Næse, graa Øjne med det liv
ligste, kraftigste Blik under stærkt buskede Øjenbryn.
Han havde spidst Fuldskæg. Han var yderst meddelsom,,