146 / 219
Z E L I A N. A N D R U P
den rummelige gård. Man går op ad en bred og velholdt trappe
til første sal. Når man står på reposen her, har man en dør til
højre og en dør til venstre. Den sidste bar firmaets skilt, højeste
retssagførerne F. Asmussen og A. Hindenburg, og førte direkte
ind i forkontoret, en tofags stue til gården. Fra vinduespillen og
ned gennem de to trediedele af stuens længde stod en mægtig
firedobbelt, skrå pult med et plant stykke i midten. Herpå stod
lamperne, skrivetøjerne, en rund porcelænsskål med revne i låget
til en bred, flad pensel. Skålen var fuld af vand, som brugtes
til at væde de brune papplader til kopiering af post. Der var papir
knive og sakse, flasker med gummi, lak og segl, lys og tændstikker
og mange andre spændende ting, som mine fingre ofte kløede
efter at få fat på.
Pulten skrånede ned til begge sider og dannede de fire pladser
til »kontoristerne«, som fuldmægtigene dengang betegnedes. De
sad på høje, firkantede taburetter betrukket med råt svinelæder. In
gen rygstød. Her er mange unge jurister, som senere dannede ansete
firmaer i København, begyndt med at slide deres buksebag (Am-
mentorp, Kondrup, Bohn-Rasmussen o .fl.). Ved det venstre gardin
løse - kun kapper - vindue stod et gult skab i vindueshøjde og her
på en kopipresse, som lignede en gigantisk rullepølsepresser af jern,
og heri lå kopibøgerne med deres nummererede silkepapirsblade.
På vinduesposten hang »nøglen« nemlig til et af den lange række
grønmalede »dasser« med jalousidøre, som dannede den ene side
af gården. En tilsvarende nøgle må have hængt i køkkenet, idet
stuepige og kokkepige ligesom kontorpersonalet var henvist til »at
gå i gården«.
Rummet under pulten var i hele sin længde opfyldt af en lang
trækasse, der fungerede som papirkurv, og hvori vi børn tit gik
på jagt efter frimærkepapir eller stumper, som vi kunne bruge
til at klippe af eller tegne på. Den var også et vældigt godt gem
144