150 / 219
Z E L I A N. A N D R U P
I hans kontor var der to vinduer til gaden, men ingen gardiner,
kun kapper. Møblementet bestod af hans skrivebord ved vinduet
op mod væggen til min fars kontor, en almindelig skrivebordsstol
til ham selv og en lænestol ved siden af skrivebordet til klienten,
det svære jernpengeskab på pillen mellem vinduerne samt en gan
ske lille hestehårsbetrukket sofa, der stod ved det andet vindue
på langvæggen. Mellem sofaen og den lille kakkelovn i hjørnet
stod endnu en dokumentreol omtrent mage til den allerede nævnte
i forkontoret. Ellers intet. Jo, endnu et par reoler, en kopipresse
ved siden af pengeskabet og et ganske lille rundt bord ved skrive
bordet, hvorpå firmaets hovedbog tronede. Den måtte ingen røre,
og vi havde mægtig respekt for den store, tunge bog med det skid-
dengrå stofbind og den røde plakat på midten. Der fandtes ikke
malerier eller stik på væggene, men over skrivebordet havde onkel
Asmussen et stort fotografi af sin kone.
Fra dette spartanske kontor førte en fløjdør ind til husets største
og flotteste rum, en firfaget sal med et meget smukt rokokoloft
i stuk. Dette værelse er det eneste endnu bevarede af hele herlig
heden ; det er fredet på grund af det smukke loft, men det tjener til
beboelse for en hel familie. På et eller andet tidspunkt i min barn
dom blev det forsynet med parketgulv, hvilket dengang ansås for
en stor luksus. V i børn var kun behersket glade over det, for tid
ligere havde vi om søndagen haft lov til at løbe på rulleskøjter
eller spille top derinde, men nu blev den slags lege forbudt. Der
var tale om at fjerne krogene i dørkarmen, hvor vi plejede at
ophænge gynge og trapez og ringe o.l., men dem fik vi da lov
til at beholde i fred.
Møblerne i værelset var af en ganske anden art end det tarve
lige bohave inde hos onkel Asmussen. På væggen mellem de to
midterste vinduer stod en egetræssofa med snoede ben og armlæn
betrukket med vinrødt plyds. Midt på gulvet et stort, firkantet
1 4 8