156 / 219
hængt med prismer. Klunkefrynseraseriet kan altså også give sig
udslag i glas! Men når lysene strålede i dem, fandt vi dem meget
smukke.
Svarende til piedestalerne var et af stuens større møbler, et
»salonskab« med sorte fyldinger i de to døre, der var prydede
med udskårne relieffer af et par græske eller romerske gudinder i
lysere træ. Dette møbel endte foroven med et stærkt forsiret top
stykke med spejl ind mod væggen og små hylder til siderne og en
ganske lille hylde øverst. På selve skabet stod en af husets fineste
ting, en meget stor sølvskål på fire ben som ørnekløer, der fatter
om en kugle. I begge ender af den ovale skål var en hank som
et ørnehoved med en svær sølvring i næbbet. I skabet gemtes blom
stervaser, krystal og sølvskåle og andre fine ting, som kun kom
frem til selskaber.
Ved det sidste vindue og ind mod væggen til barneværelset stod
min mors skrivebord, et typisk dameskrivebord med svajede ben
og en plade med ringe plads til skriveri og megen plads til nips.
På pladen havde min mor et gennembrudt messingskrivetøj med
to blækhuse, en skrivemappe og en skål af mat glas i form af en
vaskebalje. På skrivebordshylden stod en masse forskellige herlig
heder. Hvor jeg elskede de små udskårne køer, med de usandsyn
ligt tynde ben, der travede afsted med deres Schweizerhyrde på et
sort ibentræsfodstykke og under en glaskuppel, der forneden havde
en violet chenillesnor. Og den forgyldte hvalfisk af udskåret træ,
som kunne lukkes op, og i sit indre gemte en lille forgyldt og skællet
fisk af sølv med bevægelig hale og røde glasøjne; den kunne også
lukkes op, og indeni var der vat, som lugtede dejligt. Der var lyse
stager og eaudecologneflakoner og to søde, små hunde af hvidt me
tal, den ene liggende, den anden stående. De var mine specielle
venner, og det lå ikke udenfor mulighedernes grænse at låne dem
lidt at lege med. De andre sager var absolut tabu.
0
Z E L I A N. A N D R U P
1 5 4