![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0158.jpg)
Z E L I A N. A N D R U P
jeg ikke fik det; det ville have taget sig besynderligt ud mellem
alle de fine og gode malerier, som Otto i årenes løb har samlet
herhjemme.
Fra dagligstuen kom man ind i den øverste ende af spisestuen,
en af disse typisk københavnske, lidt mørke stuer, som ligger i
bygningens vinkel med et halvanden fags vindue i hjørnet. Det
var en stor stue, ikke så meget længere end bred. Vi kunne med
lethed være 24 til bords, og hvis der ved baller o.l. dækkedes i
hestesko eller ved småborde, endnu flere. Om dagen virkede stuen
lidt skummel undtagen henne ved vinduet, men når glaslysekronen
med Auerbrænderne (til gas) var tændte, var den lys og festlig
med sine klare, pastelblå vægge og lyse fugleøjetræs møbler.
På langvæggen modsat vinduet stod to piedestaler, hvorover der
hang et par kobberstik af Rafaels stanzer, dørstykker fra Vatikanet.
Det ene forestillede en meget dramatisk ildebrand i et palads med
hændervridende kvinder og halvdøde børn. Det betog mig med
dragende rædsel, hvorimod det andet, som havde et fredeligt motiv,
kedede mig. Midt på værelsets endevæg stod et anretterbord hvor
over en udskåret amagerhylde, hvorpå alle børnenes dåbsbægre
samt enkelte andre sølvting var anbragt. Over buffeten, som i en
periode stod mellem piedestalerne, i en anden periode på ende
væggen, hang et tredie Rafaelisk kobberstik: Mariæ trolovelse.
Dette stik flankeredes af et par gipsrelieffer, Thorvaldsens »Natten«
og »Dagen« i brede, udtungede mørke rammer, der ligesom ama
gerhylden var udskårne af den flittige Johannes i almuestil. Det
ovale, altid udtrukne spisebord fyldte godt i rummet. V i var jo
1 o-11 mennesker til bords til daglig, og ofte var der et par af bør
nenes kammerater, der spiste til middag med os. På det punkt var
mine forældre meget large.
På væggen modsat piedestalerne stod et virkelig godt og smukt
møbel, et stort tofløjet og todelt mahogniskab med gennembrudt
1 5 8