![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0153.jpg)
E R I N D R I N G E R
lige overfor døren til »Johannes’s« værelse og førte ind i min fars
kontor. Der har sikkert været en dør til kabinettet, men den var
spærret.
For enden af gangen lå den store trefags dagligstue. Når jeg
nu tænker tilbage på den, synes jeg, den var hyggelig. Efter tidens
mode var den møbleret i klunkestil, og de terracottafarvede, pol
strede lænestole var rigt forsynede med frynser og klunker, og
der var frynser rundt om sæderne på de mindre stole af nødde
træ med polstret sæde og ryg. Der var masser af frynser og klun
ker på det folderige draperi om det mægtige nøddetræsspejl over
sofaen, som dækkede en fløjdør ind til det næste og sidste gade
værelse, barnekammeret; klunker på de terracottafarvede damask
gardiner, som var så kunstfærdigt ophængt over de hvide blonde
gardiner, at det kun blev betroet en sadelmager at gøre det.
For at give de hvide gardiner de rette folder medbragte han en
sprøjte, hvormed han overduschede dem, inden de svære gardiner
blev hængt op. Fløjdøren ind til kabinettet var fjernet og erstattet
med to sæt forede portierer, røde i dagligstuen og bronze i kabi
nettet. Disse portierer var en stadig kilde til skræk for min mor,
idet min far, når han fra dagligstuen ville gennem kabinettet ind
på sit kontor med en tændt lampe i hånden, brugte lampeglasset
som en slags lanse, hvormed han skilte portiererne ad.
Gulvet dækkedes i hele sin udstrækning af et fastliggende, beige-
farvet tæppe (Brysler) med kulørte blomsterranker. Det blev hvert
forår taget af og hengemt hos tapetsereren. Gardinnedtagning
og ophængning skete naturligvis samtidig.
På pillerne mellem vinduerne stod to nøddetræs piedestaler og
på hver af dem en tung, mørk bronzekandelaber. Det var et par
meget fine, franske bronzer, som en senere, uforstående tid des
værre havde påmonteret et par flerarmede forgyldte stager be!53