82 / 219
G U S T A V A L B E C K
Når talen er om Absalons fortjenester af riget, hans indsats
som politiker og kriger, har tonen en anden lyd, så folder den
traditionelle Absalon-forherligelse sig ud i fuldt flor. Selv om
Lauring måske i højere grad end den ældre tids historikere har
blik for Absalons store evner som strateg og organisator af sø
ledingen, skinner en næsten drengeagtig begejstring for den hård
føre bisp og kriger igennem skildringerne: »Martin A. Hansen har
skildret ham skrævende over bådens lønning ned på sandet med
sildeskæl i brynene, og Absalon har trådt i mere bundvand, strand
sand og tang end nogen anden europæisk bisp. Han er sømand og
kriger uden frygt, men ikke på naiv riddervis. Man hører aldrig,
at Absalon er tåbelig som broderen, han skal aldrig vigte sig, han
optrådte aldrig som solohelt for måbende hirdmænd. Han er
ældre i sjælen, der er Skjalm Hvide og viking i ham. Han er ar
kaisk, urokkelig sjællandsk havbonde«.206
Det er digteren i Lauring, der her fører ordet. Trangen til at
mane billedet frem af krigeren i funktion er mærkbar i ham, der
for også hentydningen til hans jævnaldrende digtervens malende
skildring af den skrævende bisp med sildeskæl i brynjen, og derfor
også ønsket om at finde et autentisk billede af Absalon. Lauring
er ikke i tvivl om, at han var »bredskuldret, stærk og trænet«.
Han henviser til kalkmaleriet af en bisp i
Stehag
kirke i Skåne,
et billede vistnok fra det 12. århundrede: »En høj bisp med lyst,
ret kort hår, et tyndt rødligt lille skæg og et ansigt, der svarer
til, hvad vi mener: Han har haft ret kraftigt overbid«.207 Om
maleriet, der er ret udvisket, forestiller Absalon, er dog usikkert.
Mere nøgtern i tonen er Lauring, når han skildrer Absalons virke
som ærkebiskop. Han »er mere administrator end religiøs, kriger
også i en kontorstol, en barsk byrochef«.208 Hans fortjenester finder
Lauring på det militære og politiske område: »Hans indsats i
Venderkrigene er imponerende, hans mange år på søen er et stærkt
80