132 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 1 7
1
) som en Hovedgrundsætning var gennemført i enhver
nyere Kommunallovgivning, især den prøjsiske;
2
) var en nødvendig Betingelse for hos Borgerne at vække
og vedligeholde en »sand og levende Interesse for
Communens Anliggender« — den liberale Oppositions
traditionelle Hovedargument for Udstedelsen af friere
Kommunalforfatninger.
3) Fordi umiddelbare Valg endvidere gjaldt i selv den
mindste Købstad i Riget, medens »der dog hos Hoved
stadens Borgere kan forudsættes idetmindste ligesaa
megen Intelligents og Dygtighed, som hos Borgerne i
en Kjøbstad-Commune«; og fordi
4) det oprindelige Udkast netop havde forudsat direkte
Valg, hvad de 32 Mænd — om end i Forbindelse med
en noget højere Census — havde tiltraadt, hvorimod
ene Magistraten havde anbefalet den middelbare Valg
metode.1)
For det Tilfælde, at Kongen dog skulde bestemme sig
for denne, vendte man sig subsidiært med største Skarp
hed mod Magistratens Ret til »viritim« at stemme som
selvskrevne Valgmænd. I Motivernes — unægtelig lidet
diplomatiske! — Bemærkning, »at Magistratens nøie
Kiendskab til Borgerne kunde have en ret [d. v. s. særde
les] gavnlig Indflydelse paa Valgene«, saae man et For
søg paa Valgtryk, som man brændemærkede i haarde
Ord.2) At Magistraten skulde »tage Deel i at vælge de
Mænd, der skulle controllere Magistratens Handlinger, er
i sig i høieste Grad anomalt, og noget Lignende findes
neppe heller i nogen nyere Communal-Anordning«.3)
Samtidig krævede Komiteen ensartede Betingelser fore
skrevet for Valgret og Valgbarhed, fordi dette dels i sig
selv var det naturligste, dels i Overensstemmelse med
!) Sp. 2657.
2) Sp. 2663.
3) Sp. 2678.