127 / 707
112
Flemming Dahl
Et Flertal indenfor Kollegiet — formentlig Stemann,
Hansen og Bentzen — indstillede nu at bibeholde Udka
stets Bestemmelser om direkte Valg, medens et Mindretal
— utvivlsomt Ørsted og Lange — med Modifikationer til-
traadte Magistratens Forslag om Gennemførelsen af
indirekte Valg. Til disse ventede man Bifald i Roskilde; at
Østifternes Stænder — i Lighed med en Hostrup’sk Stu
dentergeneralforsamling — ved Juletid 1838 næsten een-
stemmigt vilde forkaste, hvad deres Forgængere et Par
Aar tidligere samdrægtigt havde vedtaget, manglede A. S.
Ørsted fornøden parlamentarisk Smidighed til at forudse!
Som Kancelliets Pluralitet var mødtes med de 32 Mænd
i Ønsket om direkte Valg, saaledes fulgte man nu ogsaa
Byraadet i dets Kritik af Distriktsvalgene, som man fore
slog erstattet med alm indelige Valg over hele Staden. Her
ved blev imidlertid en Indskrænkning af Vælgermassen
nødvendig, og Majoriteten tiltraadte følgelig de af Repræ
sentanterne foreslaaede Censusforhøjelser saavel for
Grundejere som for Næringsdrivende.
Af disse vilde derefter ca. 1500 faa Valgret, medens
antagelig nogle Hundrede Grundejere vilde erhverve
denne ved at løse Borgerskab.1)
Under denne Forudsætning fandt man ikke Anledning
til at fastsætte en højere Valgbarhedscensus som af Magi
straten ønsket.
Disse Synsmaader kunde Kancelliets Minoritet slutte sig
til, for saa vidt den direkte Valgmaade blev gældende; men
i Stedet foreslog man at indføre indirekte Valg. Overens
x) Tallet 1500 øgedes dog noget i den følgende Tid. Hertil kom en
Del mindre Næringsbrugere med eget Hus til den angivne Mini
mumsassuranceværdi samt enkelte Grundejere, som af egen Drift
løste Borgerskab for at opnaa Valgret. Det samlede Antal Vælgere
ved det første Borgerrepræsentantvalg 9. April 1840 udgjorde 1929,
d. v. s. 1,6 pCt. af Hovedstadens Befolkning; heraf afgav 1028 eller
53 pCt. deres Stemme, et ret hæderligt Resultat.