129 / 707
1 1 4
Flemming Dahl
Kvalifikationer. En saadan Bestemmelse ønskede han op
taget i Udkastet.1)
Ved Frederik VI’s Resolution af 7. November 1838 vandt
Ørsted en betydningsfuld, om end kun foreløbig, Sejr, idet
Kongen bifaldt det indirekte Valgsystem og Magistratens
Ret til, i Henhold til Stadens Privilegier, at deltage som
selvskrevne Valgmænd i de endelige Valg. I Overensstem
melse hermed godkendte Kongen Kollegiemindretallets
»Tillægsparagraffer« angaaende Valgordningen (§§ 12—
30), bl. a. de 12 Valgdistrikter å 12 Valgmænd.
For øvrigt tiltraadte Majestæten Gensusforhøjelserne,
Samejeudpegelsen m. m., men fastholdt Svogerskab som
Hindring for Valgbarhed. Med Kancellipræsidenten a f
viste han Æresborgerskabsparagraffen.2)
I Østifternes Stænder skulde A. S. Ørsteds Valgforslag
imidlertid lide Skibbrud. Medvirkende hertil var muligvis
den Aabenhed, hvormed den kongelige Kommissarius i
sin Forelæggelsestale redegjorde for alle forudgaaende
Forhandlinger inden og uden for Kancellibygningens
Mure. Det lader sig næppe bestride, at baade denne Loya
litet og den Redebonhed, hvormed Regeringen senere i
alt væsentligt opfyldte Folkerepræsentationens Ønsker, er
til uvisnelig Hæder for den danske Enevælde.
Af Ørsteds Oversigt over Sagens Gang kan nævnes, at
han til Forsvar for, at m indst Halvdelen af Borgerrepræ
sentationens Medlemmer skulde være Grundejere, under
stregede, at de største kommunale Afgifter paahvilede
disse. Samtidig slog han dog fast, at den næringsdrivende
Klasse i København i Størrelse og Indflydelse langt over
gik den i de øvrige Byer, hvor Grundejerne følgelig havde
!) Derimod turde han paa Sagens nuværende Standpunkt ikke
stille Forslag om, at det — som i Udkast til Stådteordnung for Slesvig
og Holsten, § 7, Nr. 2 — skulde gøres til en Pligt for alle Husejere
at tage Borgerskab. Skrivelse 27/io 1838, »Bilag«.
2) Res.-Prot. 1838, Nr. 112.