134 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
H
9
seret eller bortforklaret.1) Det første hovedsagelig under
Henvisning til, at der ved Lov af 14. Januar 1837 var ind
ført direkte Valg til »Formandskaberne« (d. v. s. Kom-
muneraadene) i Købstæderne og paa Landet i Norge, samt
at ogsaa Württemberg, England og Frankrig i deres
Municipalforvaltning havde antaget samme Valgsystem .2)
Af størst Vægt var dog selvsagt Ussings Fastslaaen af,
at baade Købstadanordningen af 24. Oktober 1837 og
Udkastet til Städteordnung for Hertugdømmerne samt
Stænderforordningerne havde gennemført umiddelbare
Valg.3) Overfor disse ubestridelige Kendsgærninger maatte
selv en Ørsteds Kundskabsfylde og Dialektik komme til
kort. Forgæves erindrede han saaledes om, at de norske
Stortingsvalg foregik indirekte.4) Forgæves udtalte han
med blid Sarkasme sin Tvivl om, hvorvidt »Fleerheden
af de Kjøbenhavnske Borgere«, hvem blandt andre Ju-
stitsraad P. G. Salicath havde ført i Marken mod ham,
»have nogen bestemt Mening om Naturen af den m iddel
bare og umiddelbare Valgmaade eller noget Ønske om
den ene eller den anden«.5)
En afgjort Fuldtræffer var unægtelig især følgende Citat
af hans egen Aabningstale 1. Oktober 1835, som Ord
føreren var ondskabsfuld nok til at foreholde Kommis-
sarius: »Det er fremdeles et udmærkende Træk i vor In
stitution, at det er blevet de valgberettigede Borgere over
ladt umiddelbart at udnævne de Mænd, til hvilke de sætte
deres Tillid, medens det i de fleste af de Stater, der kal
des constitutionelle, kun er blevet dem tilladt at udnævne
!) Henholdsvis Sp. 2683 og 2678.
2) Sp. 2677, 2683.
3) Sp. 2683.
4) Sp. 2666, 2679.
5) Sp. 2681.