133 / 707
1 1 8
Flemming Dahl
Købstadanordningens Bydende.1) Derhos erklærede Ud
valget sig, stort set, rede til at gaa ind paa de foreslaaede
— visselig ikke særlig liberale — Censussatser, hvad man
da ogsaa fandt det nødvendigt at motivere for Nærings
skattens Vedkommende.
Her kunde Ussing og Knudtzon, der principalt foretrak
en 3 Portioners Sats, for øvrigt kun aldeles subsidiært gaa
med til en Census paa 5 Portioner Næringsskat, som F ler
tallet, Bang, Prætorius og Lindstorff, derimod blankt
havde tiltraadt. Afgørende for Udvalgets Stilling havde i
første Række de 32 Mænds Initiativ været, i anden Linie,
at man villigt erkendte, at de, der kun svarede 2 Portio
ner Næringsskat eller mindre, unægtelig ydede et saa for
holdsvis ringe Bidrag til Kommunens Udgifter, at man
ikke behøvede at nære Betænkelighed ved at udelukke
dem.2) En Betragtning, som senere i P. G. Bangs Mund
fandt sin klassiske Formulering: »Det er en gammel og
vigtig Regel, at de Borgere, som yde det største Bidrag til
Staten eller Communen, som i deres udstrakte Virksom
hed betale og arbeide mest, ogsaa burde have den vigtig
ste Stemme«.3)
Ud fra sin overlegne Viden var det A. S. Ørsted en let
Sag at paavise, at den nyeste Stådteordnung, den sach-
siske af 2. Februar 1832, netop havde gennemført ind i
rekte Valg,4) ligesom at det i den prøjsiske Købstadlov
af 17. Marts 1831 fastlagte Valgsystem var meget forskel
ligt fra det i Udvalgsbetænkningen fastslaaede5) — to
saglige Nederlag for Komiteen, som Referenten, Tage
Algreen-Ussing, havde ikke ringe Møje med at søge redres!) Sp. 2657—58.
2) Sp. 2658—61.
3) Sp. 2675.
4) Sp. 2665.
5) Sp, 2670— 71.