140 / 707
Københavns Kommunalforfatning af
1840
1 2 5
Kommunalforfatning om
6
Aar blev underkastet en Revi
sion.
I Henhold til Stændernes principale Ønske, som var
taget til Følge i Flertallets Hovedindstilling, maatte §§
12—30, af hvilke §§ 20— 30 under Anvendelsen af direkte
Valg vilde være ganske overflødige, udgaa til Fordel for
6
andre Paragraffer (§§ 12— 17), som foreskrev Indførel
sen af umiddelbare Valg.
Imidlertid kom Frederik VI, som bekendt, ikke til at
afgøre denne Strid. Hans Efterfølger, »Borgerkongen«
Christian VIII, besluttede sig da til at følge Stemanns
prøvede Raad, der var i Overensstemmelse med »Borger
partiet «s Ønsker, og som opretholdt Ensartetheden i de
for Monarkiet gældende Valgbestemmelser.
Ogsaa denne Indrømmelse tillagde den nye Konge en
saadan Vægt, at han i Lovens højtidelige Indgangsord
ønskede fastslaaet: »Saa have Vi og bestemt Os for, at
lade den umiddelbare Valgmaade, som Stænderne, lige
som tidligere de 32 Mænd, have foreslaaet, træde istedetfor
det middelhare Valg, hvorved Stadens Repræsentanter
efter Udkastet skulde vælges, og i Forbindelse dermed at
sætte den Grændse for Valgretten, der eenstemmigen er
bleven erkjendt for nødvendig, naar den foreslaaede
Valgmaade skulde finde Sted«.1)
Med denne — Ørsted’ske — Formulering havde Kongen
dog ikke været fuldt tilfreds. Efter Vendingen om »det
middelbare Valg« havde han egentlig ønsket »tilføjet
noget om, at alle Borgere havde kunnet deeltage i Valget
af Valgmænd«. Han havde imidlertid ikke formaaet at
finde den rette Formulering heraf, men liaabede paa, at
Henvisningen til det forelagte Udkast maatte være til
strækkelig. Af dette »kan enhver læse sig til, at jeg gierne
havde undt Flertallet af Kiøbenliavns Borgere større Deel-
V Anordning Vi 1840, S. 4.