142 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 2 7
var fortrolige med fra Stænderanordningerne af 1831 og
1834.
Endnu engang havde det da vist sig, at senere dansk
Enevælde beredvilligt lyttede til Folkets Talsmænd i
baade Raadhus- og Stændersal, og ikke mindst havde Kø
benhavns 32 Mænd paa en vigtig Slagmark ævnet at til
kæmpe sig en vidtrækkende Sejr.
IV. Formelle Spørgsmaal. Forretningsordenen.
I forholdsvis Enighed lykkedes det derimod alle kom
petente Myndigheder at tilendebringe Behandlingen af
Regeringsudkastets IV Afsnit, §§ 31—33 og 37— 40, der
i den færdige Anordning fremtræder som §§ 25— 28 og
32—35 og indeholder Regler for Borgerrepræsentanterne
samt Direktiver for Forsamlingens Forretningsorden.
I sit Andragende i Stændersamlingen 1835— 36 havde
P. G. Bang kun lige strejfet dette Felt, hvor man i det
store og hele vilde kunne bygge paa tilsvarende Bestem
melser i Udkastet til Købstadanordningen, der blev sat
til Forhandling i samme »Session«,1) og hvis Paragraffer
herom ikke kunde blive Genstand for nogen oprivende
Debat.
Dog havde Bang fordret »simple, men bestemte Former
for Forretningsgangen« som Rettesnor for Repræsentan
ternes Forhandlinger baade indbyrdes og med Magistra
ten, hvorhos han betonede, at disse sidste burde foregaa
mundtligt.2)
Dette drog A. S. Ørsted stærkt i Tvivl. Med Historiens
Ret hævdede han den — med engelsk Parlamentarisme
beslægtede — Tankegang, at man burde foreskrive det
mindst mulige og lade Forhandlingsformerne udvikle sig
efter det naturlige Behov. En eventuel Instruks maatte i
!) St. T. 1835—36, Sp. 1037 ff.
2) Sst., Sp. 1248.