124 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 0 9
ved, at Magistratens Medlemmer fremtidig blev »fødte
Valgmænd«.
Endelig fulgte man Kancelliudkastet i at betragte ikke
blot Slægtskab, men ogsaa Svogerskab som en Hindring
for at kunne indtræde i den nye Borgerrepræsentation.
Man kom herved i afgjort Modsætning til de 32 Mænds
Indstilling; men man mindedes — og ikke uden Grund —
de lidet opbyggelige Forhold indenfor Borgerraadet, som
Kæmner Møllers Nepotisme-Anklage 1769 havde bragt for
Dagen — og man handlede herefter.1)
For moderne Historieforskning har det længe staaet
klart, at den senere, oplyste Enevælde Gang paa Gang
og paa en Række forskellige Felter i vid Udstrækning
søgte at imødekomme berettigede Ønsker, som Befolk
ningen, umiddelbart eller ved sine Repræsentanter, fore
bragte Regeringen. Saaledes ogsaa med Hensyn til Kø
benhavns Kommunalforfatning.
Det viste sig snart, at Danske Kancelli kunde tiltræde
næsten alle de Punkter, hvorom der havde været Enighed
mellem de to Bykollegier. En Undtagelse dannede den
foreslaaede Grundbesidderafgift.
Saaledes lod Kancelliet Tallet 36 falde og billigede, at
mindst Halvdelen af Borgerrepræsentationens 32 Medlem
mer skulde være Grundejere, ligesom man godkendte Be
stemmelsen om relativ Majoritet som fyldestgørende.
Derimod delte de Deputerede sig paa de foreliggende
Stridsspørgsmaal, idet dog hele Kollegiet med de 32
Mænd udskød Svogerskab som Hindring for Valgbarhed.
Vel kunde man i forholdsvis Enighed samles om at til
træde Repræsentanternes Forslag om Censusforhøjelse,
saafremt Hans Majestæt resolverede, at der skulde fast!) H. M. 2. Rk., I, S. 518 ff. Jfr. — foruden de i Forordet om
talte Arbejder — tillige Mag. 2. Sekr. Res.-Prot. Nr. 157/1838 og de
i denne Sag indeholdte Akter eller Genparter fra den gamle Sag (St.
A.); Mag.s Retænkning
23/7
1838 tillige i »Rilag«.