121 / 707
1 0 6
Flemming Dahl
relativt — demokratiske Tankegang, at man herved ikke
ganske havde udelukket nogen Borgerklasse eller Næ
ringsvej. Tyende burde ikke have Valgret.
En selvfølgelig Forudsætning for overhovedet at kunne
udøve denne ved Borgerrepræsentantvalgene maatte være
fast Bopæl i Hovedstaden.
En viss Trang til Retfærdighed eller i hvert Fald Kon
sekvens kan muligvis spores i Forsam lingens — senere af
Magistraten tiltraadte — Ønske om, at valgberettigede
Grundejere skulde erlægge lige saa mange Portioner Næ
ringsskat som det Minimum, man foreslog for de næ
ringsdrivende Borgeres Vedkommende. I denne Sammen
hæng bør det dog ikke glemmes, at en saadan Bestem
melse i høj Grad maatte tiltale et Kollegium af Repræ
sentanter for Handel og Haandværk!
Hvad angaar de personlige Hindringer for Valgbarhed
til Byraadet, akcepterede man Slægtskab, men ikke
Svogerskab som Diskvalifikationsgrund.
Overfor Kancelliforslagets Valgordning stillede Forsam
lingen sig halvvejs afvisende. Vel tiltraadte man ganske
Indførelsen af direkte Valg; men man forkastede den
paatænkte Distriktsinddeling som »mindre hensigtsmæs
sig« og krævede samlede Valg for hele Hovedstaden. End
videre fandt man relativ Pluralitet tilstrækkelig til Op-
naaelsen af Valg; ogsaa heri var Magistraten enig.
Udenfor de angivne Rammer faldt endelig et helt nyt
Krav, sikkert foranlediget af et vidt udbredt Ønske om
Thorvaldsens Udnævnelse til Æresborger i København,
nemlig de 32 Mænds Forslag om Ret for Borgerrepræsen
tation og Magistrat til ved eenstemm ig Beslutning at ud
nævne Æresborgere i Hovedstaden.1)
I sin Betænkning af 25. Juli s. A. sluttede Magistraten
x) 32 Mænds Betænkning af 14. Marts 1838, »Bilag«. Jfr. her
navnlig Axel Ravns foran (S. 49, N. 1) omtalte Afhandling.