117 / 707
102
Flemm ing Dahl
hedscensus skulde være den samme, maatte Satserne i
det oprindelige Udkast naturligvis forhøjes.
I øvrigt tog Bentzen til Orde for middelbare Valg i Hen
hold til Ørsteds seneste Forslag (12 Distrikter å 10 Valg-
mænd).1) Ogsaa Michael Lange traadte med Kraft i
Skranken for indirekte Valg,2) medens Stemann med
Voldsomhed vendte sig imod dem.
Dels
af Prestigehensyn, idet han paapegede det for Kan
celliet ubehagelige i, eventuelt for tredje Gang at faa dette
Valgsystem, som Kongen hverken havde billiget i Stæn
deranordningen eller for Købstædernes Vedkommende,
forkastet af Hans Majestæt.
Dels
af logiske og praktiske
Hensyn, idet det vilde være ganske urimeligt at have
direkte Valg til Stænderne og Provinsbyernes Kommunal
bestyrelser, men indirekte Valg til Københavns Borger
repræsentation.
Dels
endelig af historiske og juridiske
Grunde, idet han maatte hævde, at Stadens Privilegier
tilsagde alle Borgere lige Valgret, men ganske visst ikke
lige Valgbarhed. Han maatte derfor gaa imod en Valg
retscensus, men kunde tiltræde en høj Census for Valgbar
hed. Med sin tilvante Forkærlighed for Grundejerne, i
hvem Stemann alle Dage saae Nationens Kærne,3) b illi
gede han en Assuranceværdi af 8000 Rbdr. som ved
*) Bentzens Votum
26
/i
2
1837.
2) Langes Votum
27
/l
2
s. A.
3) Under de »oplyste Mænd«s Møder i Sommeren 1832 havde Ste
mann bl. a. hævdet, at det, »naar Tingene nøie og rigtigt analyseres,
dog er Grundeierne, paa hvem omsider alle Statens Byrder falde
tilbage« (cit. hos Rubin II, S. 480). Sen, men rigelig Anerkendelse
har den gamle konservative Statsmand fundet hos en demokratisk
Nutidshistoriker som Erik Arup: »Med Rette havde Regeringen ved
deres [d. v. s. Stændernes] Sammensætning ikke ladet Hensynet til
de stærkest politisk interesserede i Byerne og Embedsstanden, »de
liberale«, udviske den Kendsgerning, at Landbrugets Mænd var Bæ
rerne af Landets højeste økonom iske Interesser« (»Rids af Dan
marks Historie«, 1921, S. 53).